Da Schackenborg vendte tilbage til kongehuset

Da Schackenborg vendte tilbage til kongehuset

 

Prins Joachim var bare ni år gammel, da han fik overdraget Schackenborg

Schackenborg og Kongehuset er tæt forbundet – både historisk set og i dag. I mange år, før Hans Schack byggede Schackenborg, var området og det gamle Møgeltønderhus kongeligt len, og ligeledes var båndet mellem Schack-slægten og kongehuset en gennemgående rød tråd i århundreders historie. Derfor er det på ingen måde tilfældigt, at Schackenborg vendte tilbage til kongehuset, da den sidste Schack på Schackenborg, lensgreve Hans Schack 6., og hans hustru grevinde Karin var barnløse. I midten af 1970'erne blev tanken om at overdrage slottet til Prins Joachim offentliggjort, men det blev først stadfæstet i 1978, da prinsen var ni år gammel.

Prins Joachim fortæller:

”Jeg havde på det tidspunkt kun besøgt Schackenborg en enkelt gang. Men jeg havde kendt Hans og Karin Schack ligeså længe, jeg kan huske. I slutningen af 1970’erne begyndte jeg at komme her noget tiere for at lære stedet at kende, for at opleve Schackenborg. Igennem de følgende mange år og de mange besøg fortalte Hans Schack mig om husets rige historie, men også om, hvad man her gjorde, og hvordan det hele hang sammen. Jeg sugede til mig og har også taget mig den frihed at dykke ned i bøgerne for at få mere at vide.”

Prins Joachim flytter ind på Schackenborg

I 1993 overtog Prins Joachim Schackenborg:

”Jeg kendte allerede Schackenborg rigtig godt, men jeg benyttede hele sommeren i 1993 til intensivt at gå i dybden. Jeg har heldigvis klæbehjerne for historie, og de mange fortællinger, jeg har fået gennem årene, sad godt fast. På baggrund af dem udforskede jeg nu Schackenborg, genopfriskede historien og fik sat alle detaljerne i deres rette perspektiv”, fortæller Prins Joachim.

Så fulgte to år hos A.P. Møller, hvor Prinsen arbejdede et år i henholdsvis Hong Kong og Paris, og først derefter kunne prinsen for alvor kaste sig over Schackenborgs store og moderne landbrug. Han var godt klædt på til opgaven, for prinsen havde uddannet sig til landmand og agrarøkonom.

”Jeg vidste fra 9-årig, at jeg skulle være landmand, så når jeg tænkte på min fremtid, tænkte jeg ikke i andre baner. Det kom helt naturligt. Så jeg var ikke meget anderledes end de fleste af mine studiekammerater, der også altid havde vidst, at de skulle være landmænd. Jeg var utrolig glad for uddannelsen og studiemiljøet, og da jeg flyttede ind på Schackenborg, havde jeg derfor masser af gå på mod og idéer, og jeg havde sat mig for, at nu skulle der ske en masse med landbruget”, siger Prins Joachim.

I de følgende år blev det til mange innovative projekter som f.eks. De fem Gaarde, kødproduktion, produktion af højkvalitetsråvarer og ikke mindst Schackenborgs berømte juletræer.

”Juletræsproduktionen var noget af det, jeg tog fat på som det allerførste. Jeg sagde det første år, at vi skulle i gang med juletræsproduktionen med det samme, for det er en syvårig proces, og vi startede fra nul. Jeg havde kendskab til juletræer fra min tid som landbrugselev på Sjælland, og jeg var derfor overbevist om, at geografi, geologi og vejrforholdene på Schackenborg var de helt rette. Hertil kom beliggenheden tæt på grænsen, der gør afsætningen til Europa meget nemmere. Så selvom nogle mente, at der var for meget salt i luften, satte vi juletræsproduktionen i gang. Tiden har bevist, at vi på Schackenborg har noget nær ideelle forhold for juletræsproduktion, der i dag går fremragende”, siger Prins Joachim.

Restaureringen af Schackenborg og Folkegaven

Da Prins Joachim overtog Schackenborg, kan man roligt sige, at det gamle slot havde brug for en kærlig hånd! For selvom Schackenborg er en kulturhistorisk perle og et af Sønderjyllands få slotte, havde det gennem årene knebet med vedligeholdelsen.

I forbindelse med ægteskabet mellem Prins Joachim og Prinsesse Alexandra i 1995 fik parret en folkegave, der var øremærket til en gennemgribende istandsættelse af især Schackenborgs ydre. Det første store projekt var at genetablere Schackenborgs hovedakse. Arbejdet var inspireret af et dørstykke på slottet, der viser hele anlægget omkring 1760. Det smukke barokanlæg fremstod med to akser, der krydser hinanden vinkelret, og med den omfattende genetablering af hovedaksen vendte Schackenborg tilbage til dette udtryk. Genetableringen omfattede bl.a. hele parkanlægget, istandsættelse af sydbroen ved porthuset samt opførelse af en ny bro ved adgangsvejen fra øst.

Også Schackenborgs ydre mure fik med Folkegaven et både nødvendigt og tiltrængt løft. Facaden blev istandsat, og tagene omlagt. Især tagenes istandsættelse var et meget stort projekt, der bl.a. omfattede ommuring af skorstenspiber samt nedtagning og restaurering af kviste. Også det gamle porthus gennemgik en omfattende restaurering.