Før Schackenborg blev Schackenborg

Før Schackenborg blev Schackenborg

Frodig agerjord og strategisk beliggenhed har siden oldtiden gjort området attraktivt og rigt

Ingen ved med sikkerhed hvornår eller hvem, der først slog sig ned på Schackenborgs jorde. Men beliggenheden på et naturligt højdedrag omgivet af frugtbar agerjord betyder, at området med al sandsynlighed har været beboet siden oldtiden. Få kilometer fra Schackenborg blev Danmarks rigeste og mest sensationelle guldfund gjort, da to smukke og kunstfærdige guldhorn fra 400-tallet blev fundet med næsten 100 års mellemrum. Med sig bærer de vidnesbyrd om et område, der allerede i den germanske jernalder var frugtbart og velstående.

Før Danmark blev kristent i 900-tallet, har der formentlig ligget en storgård, hvor Schackenborg ligger i dag, og meget tyder på, at der omkring 1050, i den tidligste middelalder, lå et fæstningsværk. Hvor Schackenborgs jordes tidligste historie er forbundet med stor usikkerhed, bliver historien dog langt mere konkret i 1200-tallet. I 1234 nævnes nemlig Møgeltønderhus for første gang i de skriftlige historiske kilder. Møgeltønderhus er den borg, som Hans Schack over 400 år senere fik overdraget af Kong Frederik den III, og stedet, hvor han siden byggede Schackenborg.

Møgeltønderhus og de magtfulde bisper

I højmiddelalderen i 1200-tallet, hvor Møgeltønderhus blev bygget, var kirken i Danmark en stærk magtfaktor med enorme jordbesiddelser og stor politisk magt. Kirken var organiseret i bispedømmer, og de danske biskopper var på én gang kirkeledere, herremænd og politikere, ligesom de også håndhævede den kirkeretslige doms- og straffemyndighed.

Borgen Møgeltønderhus var sammen med de tilliggende jorde og godser samt hele Møgeltønder by ejet af Ribe Bispestol. At Ribebispen valgte at placere en borg netop her, var ingenlunde tilfældigt – selvom det var et helt dagsridt fra Ribe. Møgeltønderhus har nemlig været bispestolens sydlige forpost, bygget for dels at beskytte sejlvejen fra Vidåen ind til Tønder og dels som værn mod fjender fra syd. Og med den frugtbare agerjord og gode græsningsarealer var det et sted, der var værd at ligge. For i middelalderens Danmark, hvor landbruget var det bærende og dominerende erhverv, var jordbesiddelse lig med magt og rigdom.

Det var dog ikke bispen eller kirkens mænd selv, der opdyrkede jorderne omkring Møgeltønderhus. Det var fæstebønderne. Uanset om en fæstegård var ejet af godsejere, kongen eller kirken, var betingelserne ens for bønderne. De skulle betale landgilde, som var en årlig ydelse til jordejeren for at bruge fæstegårdens bygninger og jord. Derudover skulle bønderne gøre hoveri, hvilket betød, at de skulle udføre pligtarbejde for jordejeren på eller for det gods, som fæstegården hørte under. Fæstebønderne skulle også betale både skat til kongen og tiende til kirken. Tiende var en tiendedel af bøndernes afgrøde, og på den måde fik kirken tilført store midler, der i 1200-tallet blev omsat til opførelsen af kirker over alt i Danmark. Et godt eksempel er Møgeltønder kirke, der blev bygget i første halvdel af 1200-tallet, og som er Danmarks næststørste landsbykirke.

Møgeltønderhus skulle holde de holstenske grever fra døren, men blev flere gange jævnet med jorden

Møgeltønderhus var en af den danske krones og kirkes bastioner i kampen med de holstenske grever. I højmiddelalderen var både Slesvig, der på dette tidspunkt også omfattede Sønderjylland, samt Holsten hertugdømmer. Men hvor Slesvig var et dansk len, var Holsten tysk, og allerede i middelalderen var der evige kampe om området, der med jævne mellemrum blussede op. For at sikre bispens og kronens interesser blev Møgeltønderhus med underliggende jorde og godser omkring 1400 indlemmet i Kongeriet Danmark som en såkaldt enklave. Det var områder beliggende i det slesvigske Sønderjylland, men udskilt fra hertugdømmet i administrativ henseende og underlagt kongelig dansk lovgivning.

Kampene med de holstenske grever gik hårdt ud over Møgeltønderhus, og vi ved, at borgen næsten konstant var under reparation, og at den mindst tre gange blev ødelagt, nemlig i 1265, 1285 og 1434. I 1434 var den så medtaget, at Ribebispen mere eller mindre måtte lade Møgeltønderhus genopbygge fra bunden. Det krævede både penge og arbejdskraft, og områdets bønder leverede begge dele. De skulle jo både udføre hoveriarbejde på Møgeltønderhus og ligeledes betale landgilde og tiende til Ribebispen.

Møgeltønderhus var en ægte middelalderborg med både tårn, fangekælder og fruerstue

Vi ved ikke præcis, hvordan middelalderborgen Møgeltønderhus har set ud, og den har givetvis ændret udseende ved de mange genopbygninger. De eneste detaljerede beskrivelser, vi har af borgen, er først fra 1600-tallet, men arkæologiske udgravninger har også hjulpet til at tegne et billede af Møgeltønderhus.

Som borg var Møgeltønderhus omgivet af en stor voldgrav. Området inden for voldgraven var ved hjælp af tværgrave inddelt i tre mindre banker: Borggården, staldgården og ladegården. På hver banke lå forskellige bygninger med forskellige funktioner:

På borggården, der var omringet af en mur, lå f.eks. et stort tårn, et lille hus med fangerum i kælderen, en lang smal bygning med mange værelser og ikke mindst en bygning, hvor der har været fruerstue.  Fruestuer er velkendte fra middelalderens borge, og det var kvindernes opholdsrum eller hus. De ugifte kvinders rum kaldtes tilsvarende for jomfrubur. Det var i disse rum, at kvinderne kunne udføre deres håndarbejde og være i sikkerhed, og rummene kunne således aflåses forsvarligt indefra.

På staldgården lå en hestestald, en kreaturstald og en portbygning. Ud for porten lå en bro, der var borgens eneste forbindelse med omverden. På Ladegården lå et stort kompleks af stalde og lader.

Der er bevaret meget få middelalderlige bygningsrester fra det oprindelige Møgeltønderhus. Derfor er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Når en let sne f.eks. falder på det nuværende Schackenborgs indre borggård for hurtigt at smelte væk igen, er der et areal på ca. 12x12 meter, hvor sneen bliver liggende lidt længere. Der er altså noget under jordoverfladen på dette sted, der forhindrer sneen i at smelte. Måske er det fundamentet til Møgeltønderhus’ store tårn, men vi ved det ikke med sikkerhed. Dette svar ligger sammen med mange andre gemt under Schackenborgs brosten.

Opgøret med den magtfulde kirke – Møgeltønderhus kommer på kongens hænder

Langt op i middelalderen gik kirke og kongemagt hånd i hånd. Kongemagten sikrede kirken store besiddelser, og de skiftende konger og herremænd var drivende kraft bag den massive bygningsaktivitet, der sikrede en kirke i hvert et sogn. Omvendt var kirken en vigtig faktor i opbygningen af statsadministrationen. Men samtidig var den katolske kirke i slutningen af middelalderen blevet en stadig større magtfaktor i samfundet, der ikke bare ville indrette sig efter kongemagten. Også adelen og selvejerbønderne oplevede kirken som en trussel i kampen om jorden. Det anslås, at kirken i senmiddelalderen sad på ca. 40 % af Danmarks jord, og på europæisk plan er det gjort op, at der var én gejstlig for hver 300 mennesker. Den katolske kirke var blevet en stat i staten med egen jord, rigdom og lovgivning.

Fra syd begyndte nye vinde at blæse med den tyske præst Martin Luthers krav om en fornyelse eller reformation af den katolske kirke. Især langede han hårdt ud efter den katolske kirkes brug af aflad. Ifølge Luther skulle det ikke være muligt at opnå aflad ved at give almisser til kirken eller ved at købe afladsbreve. Fra flere og flere sider blev der i begyndelsen af 1500-tallet formuleret kritik af den katolske kirke. Evangeliet skulle nu prædikes rent og klart, og kirkeritualerne skulle foregå på modersmålet i stedet for at blive messet på latin.

I Danmark stødte de to kirkeretninger endeligt sammen i den såkaldte Grevens Fejde fra 1534-1536. Da Frederik den 1. døde i 1533, ville de katolske biskopper nemlig ikke pege på Frederiks ældste søn, hertug Christian af Slesvig-Holsten som konge, da han var varm fortaler for det protestantiske opgør med den katolske kirke. Det resulterede i borgerkrig, som blev vundet af tilhængerne af Reformationen.

Hertug Christian blev nu kong Christian III, og med Reformationen i 1536 blev han den nye evangeliske kirkens overhoved. Hermed var både middelalderen og katolicismens ære forbi i Danmark. Den katolske kirkes besiddelser overgik nu til tronen, og det gjaldt også for Møgeltønderhus. Her måtte den sidste biskoppelige lensmand overgive borgen og det underliggende gods til den nye kongelige lensmand, Detlef Ahlefeldt, der fik lenet i pant mod en årlig ydelse til kongen.

Lensmænd og ejere: Visionære mænd og bondeplagere

I de følgende godt og vel 125 år havde Møgeltønderhus såvel skiftende kongelige lensmænd og adelige ejere som geografisk udstrækning. Lensmændene og ejerne må siges også at have været af skiftende kvalitet. F.eks. var Detlef Ahlefeldt både initiativrig og dygtig. Han satte gang i en større restaurering af Møgeltønderhus, og han lod ligeledes digerne i bl.a. Højer og Rudbøl opføre. Det er således takket være ham, at inddæmningen af den sønderjyske marsk begyndte. Samtidig var han meget påpasselig med, at bønderne ikke blev overbebyrdet med arbejde.

Helt anderledes var Bendix Rantzau, der startede som lensmand og som siden blev ejer af Møgeltønderhus, som han købte af kongen. I hans periode på Møgeltønderhus fra 1573 til 1599, var livet hårdt for bønderne. Hoveriet og landgildet blev sat markant op, og Bendix Rantzau greb gerne til hårdhændede metoder overfor de genstridige bønder. Han fik derfor ikke helt forket ry for at være en sand bondeplager, og bønderne klagede flere gange til kongen. Plageriet stoppede først, da Christian den IV i 1599 købte lenet tilbage fra Bendix Rantzau for 70.000 rigsdaler. Det var en svimlende sum, og kongen bad områdets bønder om tilskud til købesummen, ligesom der i år 1600 blev udskrevet en almindelig landeskat overalt i riget for at kunne betale det store beløb. Herpå vendte Møgeltønderhus tilbage til tronen og til en række forskellige lensmænd, udpeget af kongen. Og sådan forblev det frem til 1661, hvor nye dramatiske begivenheder i Danmarks historie førte til, at en krigshelt kom til Møgeltønderhus og forvandlende det til slottet Schackenborg.