Koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps 2017

Koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps 2017

Kom med til kongelig underholdning med Kongehusets "husorkester". Gratis adgang.

5. august 2017 Kl. 14:00

Kom til en hyggelig eftermiddag på Schackenborg den 5. august 2017 kl. 14.00, hvor Schackenborg Fonden åbner slotsgården for sommerkoncert med den Kongelige Livgardes Musikkorps. Koncerten er gratis og åben for alle, og repertoiret består af såvel marchmusik som klassisk og rytmisk musik. Portene åbnes kl. 13.15, og der er siddepladser til de første 500 fremmødte. Til koncerten kan der købes forfriskninger og lettere fortæring, imens egne føde- og drikkevarer samt dyr ikke kan medbringes.

Det er efterhånden en sommertradition, at Den Kongelige Livgardes Musikkorps gæster Schackenborg. Musikkorpsets fornemmeste opgave er at levere musik til Kongehuset. Det er f.eks. musik ved vagtskifter på majestætens residens, taffelmusik på slottene samt musik ved statsbesøg og modtagelser. Musikkorpset er populært sagt Kongehusets husorkester, og på Schackenborg glæder vi os til at slå portene op for den kongelige underholdning.

Hvis du vil vide mere om musikkorpset, så læs mere på: http://www.livgardensmusikkorps.dk/

Eller se billederne fra sidste års koncert her: http://schackenborg.dk/den-kgl.-livgardes-musikkorps-den-30.-juli-2016