Lykke Friis

Lykke Friis

UDSOLGT

13. februar 2017 Kl. 17:30

Foredrag, debat og en forfriskning med mulighed for at netværke.

Billetpris 75 kr.

Indgang via portbygningen Schackenborg 2, Møgeltønder, 6270 Tønder. Portvagten anviser indgang til slottet. Porten åbnes kl. 17.00-17.30. Parkering på p-pladsen overfor Slotskroen.

Køb billet her: https://billetto.dk/events/moed-lykke-friis-paa-schackenborg-slot

Der er næppe nogen, som er en bedre repræsentant for det dansk-tyske end Lykke Friis.

Hun er den næste taler i møderækken "Mit Sønderjylland" på Schackenborg Slot.

Lykke Friis har oplevet det dansk-tyske i sin egen familie i Sønderjylland: moderen var tysk, faderen dansk fra Aabenraa, så hun kan bogstaveligt tale både om et moder- og et fædreland. Hun vil fortælle om sin barn- og ungdom i Sønderjylland, om hendes syn på fremtidens grænseland set fra København og med sikkerhed vil hun også give sin aktuelle vurdering af det dansk-tyske forhold efter Trump og Brexit og forud for det meget vigtige valg for Danmark og Europa - i september i Tyskland.

Lykke Friis er tidligere minister, nu prorektor på Københavns universitet og ikke mindst kendt fra TV som Europa-politisk ekspert. Mød formanden for Udenrigspolitisk Selskab på Schackenborg – uden sin berømte hund Winston, men garanteret med bid!