Prins Joachim fortæller

Prins Joachim fortæller

Det vrimler med spøgelser på Schackenborg

Som på et hvert andet slot er der selvfølgelig spøgelser på Schackenborg. Prins Joachim fortæller:

”På Schackenborg vrimler det med spøgelser – både det formelle og en hel del uformelle. Det formelle er naturligvis Den hvide Dame, der er Den onde Grevindes genfærd. Den onde Grevinde var enke efter den tredje Schack på Schackenborg, og da han døde, blev hun værge for hans lille søn af første ægteskab og dermed en af Danmarks største jordbesiddere. Hun har været en ung pige med ben i næsen og udpræget forretningssans uden at have nogen uddannelsesmæssig baggrund for det. Hun har samtidig været en skrap og bestemt dame, og der går drabelige historier om hende. Legenden fortæller, at hun en dag blev så træt af sin dovne tjenestepige, at hun bandt hende til ovnen, hvorefter Grevinden drog i kirke. Da hun kom tilbage, var kun tjenestepigens skelet tilbage, der stod og klaprede tænder, fordi ilden var gået ud. Da Grevinden løsnede skelettets bånd, satte det i et skrig og løb op ad trappen. Dér, hvor skelettet faldt sammen på trappen, efterlod det et brændemærke, som man kan se den dag i dag.

Den onde Grevinde er stadig en driftig dame, for hun spøger ikke kun på Schackenborg. Hun ses også på både Gram Slot og Giesegård, der således får lov til at låne hende, når hun ikke har for travlt.

Og så er der de mange andre spøgelser, der gennem tiden har været på Schackenborg. En lejer i portnerhuset oplevede, at hendes lille søn en dag løb direkte ind i væggen. Da hun spurgte ham hvorfor, fortalte han, at han da bare var løbet efter den lille pige. Senere viste det sig, at der i gammel tid havde været en dør præcis det sted, hvor drengen løb ind i væggen. Lejeren berettede også, at sønnens legetøjstraktor en dag begyndte at rulle hen over gulvet helt af sig selv. En synsk person, der besøgte Schackenborg, fortalte, at der ganske rigtig var spøgelser i portnerhuset – en ung forsmået pige, der forgæves ventede på sin forlovede.

En anden lejer i den gamle gartnerbolig på Schackenborg klagede over et gevaldigt spektakel på loftet om natten. Der blev straks sat gang i diverse fælder og indsatser, for tanken var, at der nok var rykket en mårfamilie ind på loftet. Det lykkedes da også at fange en enkelt mår – men spetaklet fortsætte ufortrødent. Nye lejere rykkede kort efter ind i huset, og de kunne også høre larmen om natten – men endnu værre var, at de også kunne mærke noget mere. De følte, at de blev beluret indefra. Lejerne valgte af få besøg af en synsk person, der fortalte, at en gammel hushovmester ganske rigtigt holdt meget af at kigge på det modsatte køn. Og larmen på loftet kom fra en utilfreds tidligere beboer, der ikke sådan ønskede at dele huset med nogen. Den synske sendte alle ånderne videre, og efter sigende ændrede temperaturen sig drastisk i rummet imens. Siden da har der ikke været mere larm fra loftet.

Jeg har ikke selv set nogen spøgelser, men jeg bilder mig ind at have hørt et eller andet fra tid til anden. Det tætteste, jeg selv kommer på, er således en dag for tre-fire år siden, hvor vi stod i det store køkken med et vennepar med små børn. Pludselig udbrød deres lille datter: Hvem er hende den gamle dame? – og pegede lige ud på slotspladsen. Vi kiggede straks, men der var intet eller ingen at se. Så hvem ved? Måske var det Den onde Grevinde, der vendte hjem efter et af sine besøg på Gram Slot eller Giesegård.”

Børnenes fødselstræer

I Schackenborgs have står fire helt særlige og smukke træer. Prins Joachim fortæller:

”På hvert af mine børns fødselsdage, har jeg fået plantet et træ til dem i haven. Man er jo selvfølgelig aldrig herre over præcis hvornår, et barn fødes, så derfor har jeg i god tid inden hver fødsel både valgt træet og dets placering, så alt var klart, når dagen kom. Hvert barn har sit eget træ. Prins Nikolais træ er en blodbøg, der blev plantet den 28. august 1999. Da prins Felix kom til verden den 22. juli 2002 blev der plantet et smukt tulipantræ. Fem år efter, den 4. maj 2009, plantede vi et akacietræ, da Prins Henrik blev født. Og det sidste træ i haven blev sat i jorden den 24. januar 2012. Det er Prinsesse Athenas canadiske løn, der fra midten af september hvert år står i helt skarpe røde farver i Schackenborgs have.”

Guldhornene hører til på Schackenborg

Danmarkshistoriens nok mest berømte guldfund, Guldhornene, blev fundet tæt på Schackenborg Slot. Derfor spiller de en helt særlig rolle for Schackenborg og Prins Joachim. På det store portræt af Prins Joachim, der hænger i et af Schackenborgs mest imponerende rum, Den røde Stue, er Prins Joachim portrætteret sammen med en reproduktion af guldhornene. Samme reproduktion står i den smukke Vinterstue – og her skal de forblive:

”Guldhornenes historie er tæt knyttet til Schackenborg og hele vores område. De bevidner, at der helt fra oldtiden har været velstand og livlig aktivitet i området. Ingen ved i dag præcis, hvordan guldhornene har set ud, da de som bekendt blev stjålet og omsmeltet. Den rekonstruktion, der i dag står på Schackenborg, er lavet ud fra de tegninger og skitser, der blev gjort af de originale guldhorn. Disse guldhorn blev givet til Kong Christian X., da han i 1920 red over grænsen i det nu genforenede Sønderjylland. Jeg selv fik dem foræret af Dronningen, da jeg flyttede ind på Schackenborg, og de har en ganske særlig betydning for både mig, Schackenborg og Sønderjylland. Derfor er det også her, at guldhornene hører til og skal forblive til evig tid.”