Rock'n'roll, rythm and blues koncert med Mik Schack, Billy Cross og Flemming Osterman.

Rock'n'roll, rythm and blues koncert med Mik Schack, Billy Cross og Flemming Osterman.

Koncerten er udsolgt!

29. maj 2017 Kl. 20:00

Mik Schack gæster Schackenborg som musiker med sit vaskebræt og trioen Cross-Schack-Ostermann for at give en enestående koncert på slottet.

Hør ham sammen med to af landets bedste musikere: Den amerikansk-fødte Billy Cross, som bl.a. har spillet med Bob Dylan, og Flemming Ostermann, som bl.a. har spillet med Savage Rose og Anne Linnet.

Gruppen giver en koncert med Rock'n'roll fra 50-erne og rythm and blues.

Billetpris inklusiv en forfriskning inden koncerten: 150 kr.

Koncerten er udsolgt!

Indgang via portbygningen. Parkering på p-plads over for Schackenborg Slotskro.

 

Læs mere om arrangementet og om Mik Schack på www.schackenborg.dk og http://www.mikschack.dk/

Mik Schack var arving til Schackenborg, men ønskede ikke at overtage godset, som derfor kom i kongehusets besiddelse. Mik Schack har siden 1977 været ansat ved Danmarks Radio, hvor han i mange år har lavet radio, mest om musik og kultur. I 2001 modtog Mik Schack radioprisen Christian Kryger-prisen.

I januar 2001 blev hans radioprogram Hjemmeservice til et tv-program på DR2. Programmet blev optaget i Schacks eget køkken, hvor han havde gæster på besøg til en snak om madlavning og meget andet. Mik Schack var ikke nervøs for at provokere og sige sin mening om dette og hint.

Mik Schack spiller på vaskebræt og optræder i Trioen sammen med Billy Cross og Flemming Ostermann, samt med bandet Peruna Jazzmen. I 1970'erne optrådte han med gruppen Jan Monrad, Mik og Tømrerclaus, hvoraf komikerduoen Monrad & Rislund udsprang. Ligeledes har Mik Schack leveret satiriske tegninger til TIPS-Bladet i en årrække. Mik Schack er desuden tintinolog, og regnes for en af Danmarks førende eksperter i Tintin og Hergé.[Kilde mangler]

I april 2007 blev han varslet fyret fra DR som led i de driftsbesparelser på 287 mio. kr., der skal bidrage til at dække overskridelserne i DR-byggeriet i Ørestaden. Meddelelsen kom tilfældigvis kort efter, at han i programmet Hjemmeservice lod en gæst betale for et glas fadøl, angiveligt som led i igangværende besparelser i DR. Hjemmeservice genopstod senere i en ny form som Mik Schacks public service på DK4, ligesom Schack i en årrække har leveret madartikler til Beboerbladet, hvor han tager ud til almindelige mennesker og laver mad og interviewer.

I november 2013 indtrådte Mik Schack i sin egenskab af billedkunstner i bestyrelsen for den forsatte udvikling af Humorismen, en ny retning inden for billedkunst. Schack er kendt for meget ofte at bære en kortærmet skjorte med chilifrugter på.

Bøger: Simple retter i Verdensklasse, Thaning & Appel, 2008