Slottets mure fortæller

Slottets mure fortæller

Vinterspisestuen

Selvom Schackenborg er blevet ændret og ombygget flere gange, er flere af de originale rum og imponerende udsmykning stadig bevaret. Det gælder særligt for Vinterspisestuen, der er et af Schackenborgs mest betagende rum.

I Vinterspisestuens loft er den oprindelige tredimensionelle stuk fra ca. 1664 bevaret. Stukken, der hører til blandt de betydeligste stukarbejder i den tidlige barok i Danmark, symboliserer de fire verdenshjørner. Asien og Mellemøsten er symboliseret ved en person siddende med et røgelseskar på ryggen af en kamel. Afrika er repræsenteret ved datidens opfattelse af en krokodille. Kunstneren har sikkert fået at vide, at sådan en har en lang snude og tænder, en lang hale og kløer på fødderne. Med nutidens briller ligner krokodillen dog mest af alt et fabeldyr. Amerika symboliseres af en jæger på et bæltedyr, og Europa af en heltinde eller gudinde, der har besejret fjenden. I den ene hånd holder hun et sværd, og en kriger i rustning er trådt under fode. Hendes sværd er knækket, og man kunne let fristes til at tro, at det afbrækkede sværd rummer en spændende og dyb symbolik. Men forklaringen er dog langt mere jordnær. Sværdet har nemlig oprindeligt været intakt, men er knækket under børneleg – dog ikke i nyere tid, men omkring 1880. I stukkens midte står Fortuna. Omkring hende er to vilde heste og i baggrunden ses et slot.

På Vinterspisestuens vægge hænger smukke og originale malerier af slægten Schack, og stuen er således en del af slægtens anegalleri. Centralt i midten ses to ovale portrætter af feltherren Hans Schack og hans hustru Anna. Omkring dem hænger flere af de følgende mange generationer, og særligt de spændende børneportrætter er et blik værd.

I Vinterspisestuen findes ydermere en række klenodier, heriblandt Hans Schacks marskalstav og den reproduktion af guldhornene, som Christian X fik foræret, da han i 1920 red over grænsen i det nu genforenede Sønderjylland. Reproduktionen tilhører i dag Prins Joachim, der fik dem foræret af Dronning Margrethe, da han flyttede ind på Schackenborg.

Den Gyldne Salon

I gamle dage hed Den Gyldne Salon Parketstuen, men i dag er den præget af så mange forgyldte møbler og rammer omkring malerierne, at den har fået det mere passende navn. Den Gyldne Salon er en ægte rokoko-salon, indrettet omkring 1780. Rokokoen kom til Danmark omkring 1730 og betegner den herskende kunstneriske stilperiode i Europa 1720-1789. Selvom perioden var kort, fik rokokoen stor indflydelse på alt fra bygninger til møbler og skørter. Stilarten er kendetegnet af snirklede og asymmetriske ornamenter og var påvirket af østasiatisk billedkunst, der blev populær i Europa på denne tid. Derfor er det nok ikke tilfældigt, at tidligere slægter på Schackenborg har placeret en smuk japanske lakkiste i rummet. Kisten, der har hængsler af sølv og er beklædt med hajskind, har været på Schackenborg i mindst 200 år, men er dog langt ældre. Den var nemlig allerede antik, da den kom hertil.

Den Gyldne Salons stuk er karakteristisk rokoko med årstidsinspirerede ornamenter. Den afspejler således årstidernes skiften i form af vinterens jagt, sommerens frugter, efterårets høstede kornaks og forårets blomsterkurv.

I den herskabelige og selskabelige salon hænger desuden en række kongeportrætter. Bl.a. ses et portræt af Frederik V og Dronning Louise, malet af Carl Gustav Pilo. Maleriet har med al sandsynlighed været en gave fra kongen og har derfor fået en central placering i det smukke rum. Også portrætter af Frederik IV og Anna Sophie Reventlow samt Christian VI pryder væggene i Den gyldne Salon.

I et lille vitrineskab ligger nips og genstande med relation til Schackenborg, bl.a. en ægyptisk bronzeørneklo, der er mere end 3000 år gammel. Kloen var en del af Hans Schack 5.s ægyptologiske samling, der for mange år siden blev solgt, men som af snørklede veje vendte tilbage til Schackenborg, da Prins Joachim fik den foræret i bryllupsgave.

Den røde Stue

Den røde Stue er et af Schackenborgs mest interessante rum, bl.a. fordi den oprindelige stuk er yderst velbevaret. Stuen er indrettet som hjørnesalon, men har oprindeligt været delt i to. Det kan man tydeligt se ved, at stuen orienterer sig forskelligt i de to felter, og også den smukke stuk i loftet bærer præg af, at her engang har været to rum. På et tidspunkt er to mindre gemakker eller stuer således blevet slået sammen til et større rum, og i midten hænger stadig en stor krog, hvor der formentligt har været ophængt en stor lysekrone.

Den røde Stue har forneden et smukt panel af små engle og palmegrene. I en niche prydes panelet af slægten Schacks kronede våbenskjold. Ovenover de to af rummets døre, der fører videre ind i Schackenborgs hovedfløj, ses to dørstykker. Det ene forestiller det oprindelige Christianborg og det andet en blomsterkrukke. Vender man blikket mod loftet, vil man straks drages af den interessante stuk. I den vestlige ende er stukkens centermotiv en artillerist, der står ved sine morterer, der var en af datidens fornemmeste militære våbenarter.

Den anden del af stukken i Den røde Stue er inddelt i fire små felter, hvor der ses traner og påfugle. Her er ikke tale om tilfældige fugle, for hver især rummer de en nøje valgt symbolik. I sin klo holder tranen nemlig en sten. Det er symbolet på vagtsomhed, fordi historien fortæller, at tranen sidder med en sten i kloen, som den taber, hvis den falder i søvn. Den vil således altid være vagtsom og vågen. Påfuglen er et symbol på ufordærvethed.

Den røde Stue rummer også en niche, udført i rokokostil, og den har således ikke været en del af den oprindelige stue. Også en fornem blomsterkaklet Christiansfeld Ovn er kommet til senere. Ovnen bruges den dag i dag i fyringssæsonen. Den tager tre dage om at blive håndlun, men så holder den til gengæld også i en uge.

Schackenborgs sale – Riddersalen og Den store Spisesal

Schackenborg rummer to store sale, som det hør og bør sig for et ægte kongeligt slot. Begge ligger i hovedfløjen præcis oven på hinanden i henholdsvis stueplan og på første etage, men er forskellige i både deres udtryk og funktion gennem tiden.

I Den store Spisesal, der ligger i stueplanet, mødes to stilarter, nemlig det barokke i form af det oprindelige gulv med den senere rokoko ornamentik på væggene og i loftet. I hver ende af salen står to store kaminer, der tændes op i ved store selskaber. Det er et imponerende skue, når ilden knitrer. Spisesalen bruges, som navnet antyder, til store middage, når der er mere end 12 personer, og der er i alt plads til ca. 80 spisende gæster.

I Den store Spisesal hænger også to portrætter af Hans Schack og hustru Anna Blome. De er malet af Heimbach og er sandsynligvis fra tiden før, Hans Schack blev feltherre i Danmark – imens han var kommandant i Hamborg. Portrætterne er således ældre end Schackenborg slot og bragt hertil af feltherren.

Derimod er Den store Spisesals portrætter af Prins Joachim og Prinsesse Marie helt nye. De blev indviet den 5. maj 2016. Portrætterne er malet af kunstneren Per Pardorf, der i sit udtryk har vægtet nutidige og vellignende portrætter.

Riddersalen på første etage blev i mange år ikke brugt til andet end pulterkammer og opbevaring. Først under Prins Joachim i 2004-5 begyndte salen at vende tilbage til sin smukke oprindelse, da en restaurering blev igangsat. Både stukken og vægudsmykningen er tydelig rokoko og noget nær så oprindelig, som de kan blive. Stukken er nemlig kun blevet retoucheret denne ene gang, siden den blev opsat omkring 1780. I 2007-8 blev væggenes udsmykning genoprettet og gulvet slebet af, så det igen kom til at fremstå med de oprindelige planker og håndsmedede søm.

Schackenborgs gemakker og kringelkroge

Når man går på opdagelse i Schackenborgs gemakker og kringelkroge, støder man overalt på spor fra de mennesker, der har beboet og benyttet det smukke slot gennem mere end 350 år. For Schackenborg er ikke et museum, men derimod et slot, hvor generationer har levet deres liv, og hvert eneste rum og genstand har sin egen historie at fortælle.

I den lange gang på første sal vil du f.eks. støde på Feltherrens store rejsekiste, der stadig bærer laksegl fra Hans Schacks adskillige rejser. På gangen hænger gamle portrætter side om side med jagttrofæer af kron- og dåhjort fra nutiden.

Schackenborgs store bibliotek spænder over bøger på dansk, tysk, fransk, engelsk, latin, græsk, hebræisk og arabisk. Mange af dem er indbundet og forskønnet af Hans Schack 5. og Otto Didrik 5., for dengang var det særligt fint selv at indbinde sine bøger. Enkelte værker i Schackenborgs bibliotek går helt tilbage til 1500-tallet. Men biblioteket rummer kun en del af Schackenborgs imponerende bogsamling. For går du på opdagelse på loftet, vil du støde på kasser og hylder med bøger.

Fortsætter du turen rundt på loftet er det tydeligt at finde spor af de mennesker, der har boet og arbejdet her. Lige pludselig bliver dit blik fanget af gammel håndskrift på loftets bjælker. Nyere møbler og malerier, der ikke længere er i brug, står her side om side med et ældgammelt, sammenrullet loftsmaleri af Apollo i sin stridsvogn fra Hans Schacks egne gemakker. Da det enten var blevet for slidt eller moden skiftede, blev det taget ned og brugt som isolering på tørreloftet, hvor tjenestefolk boede. Det kunne holde den værste træk ude.

Herskabet boede langt mere behageligt i Schackenborgs smukke gemakker. Hver især har de deres helt eget udtryk, og hver især bærer de præg af deres tidligere funktion, beboere og gæster. F.eks. kan en række af Dronning Margrethes smukke decopager se i det ene gemak. Igen er det ikke passiv kunst, men derimod i form af bl.a. brugbare æsker og et håndspejl. For Schackenborg er et levende og kongeligt slot, hvor livet fortsat leves, som det er gjort i gennem 350 år.

Det ydre Schackenborg

Det er svært ikke at blive imponeret over skønheden og historiens vingesus, når man fra den smukke gitterport skuer ind mod Schackenborg.

Schackenborg blev bygget mellem 1661 og 1664 og var oprindeligt opført i røde mursten. Først i 1750’erne fik slottet sit nuværende udseende med hvide, pudsede mure. Stilen er barok, der var den dominerede stilart i 1660’erne, og det trefløjede hvide slot står i dag smukt og rent mod den blå himmel og grønne træer. At Schackenborgs ydre, bygninger og slothave i dag har et så smukt udtryk, skyldes især Folkegaven, der i 1995 tillod, at et omfattende renoveringsarbejde kunne igangsættes.

Ganske som det indvendige Schackenborg bærer de ydre omgivelser også vidnesbyrd om de mennesker, der før har boet her. Foran Schackenborg minder en række salutkanoner om, at det var en feltherre, der skabte slottet. To af kanonerne bærer slægten Schacks våbenskjold og var støbt specielt til feltherren. Også en mindesten af Hans Schack kan ses i den ydre slotspark Sønderhaven. Stenen blev afsløret af Prins Joachim i 2011.