De Forbudte Sange med Bodil Jørgensen & Martin Schack Trio

Glæd dig til en aften i virkelig godt selskab med en af danmarks skønneste kvinder Bodil Jørgensen, der bakkes op af Martin Schack trio

Billetpris: 300 kr. inkl. gebyrer

Bestil billetter

En genforeningsfejring med “kant”

I anledning af Genforeningsjubilæet, bliver der nu mulighed for at opleve en koncert med en af landets dygtigste skuespillere, komiker og fortolker – Bodil Jørgensen.

En fortælling der fortælles i øjenhøjde med de mennesker for hvem landegrænser har haft store personlige omkostninger.

Efter nederlaget ved Dybbøl blev Danmark reduceret med en tredjedel og den nationale selvfølelse fik et knæk. Den nye grænse betød at mange danskere nu måtte indstille sig på at leve under fremmed herredømme, gå i tysk militærtjeneste og undertrykke deres danske tilhørsforhold.

Den sangkultur som i dag er det kit, der definerer os som danske blev grundlagt i årene fra 1864 og frem til Genforeningen i 1920.

Arrangementet afvikles i den smukke Slotfeltlade, der ligger i forlængelse af slotsparken.

Glæden ved at synge sammen blev et redskab for håb og længsel og et våben mod modløshed i en svær tid. Nogle af sangene faldt den tyske besættelsesmagt for brystet idet man anså dem for provokerende og en trussel mod den gældende orden.

De blev forbudte at synge og censureret ud af Den blå Sangbog.

Bodil Jørgensen vil sammen med Martin Schacks Trio tage os med ind til hjertet af legale og illegale sange og fortælle historien set fra “dit og mit” udkigstårn og med sit enorme register af udtryksformer sætte følelser på sangene.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)