Sønderjylland og vores ukendte amerikanske fader

Schackenborg Fonden og Folkeuniversitetet i Aarhus inviterer til foredrag og debat om Woodrow Wilson på Schackenborg Slot

Torsdag 30. januar 2020
kl. 17:30-19:00

Bestil billetter

I forbindelse med 100-året for den nuværende dansk-tyske grænse står H. P. Hanssen i centrum som danskhedens leder og Genforeningens fader. Men grænsedragningerne efter Første Verdenskrig havde en anden, en international fader, som spillede den afgørende rolle for Versailles-traktaten – og dermed for Sønderjyllands skæbne. Det var Amerikas 28. præsident Thomas Woodrow Wilson.

Den kendte historiker Jørn Buch fra Haderslev og fhv. chefredaktør Siegfried Matlok, som har ”mødt” Woodrow Wilson i hans amerikanske fødeby Staunton i delstaten Virginia, fortæller om baggrunden for grænsedragningen, om personen Wilson og om hans hovedrolle under fredsforhandlingerne. Og aktuelt om hans spor i nutidens amerikanske politik.

 

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)