Sønderjylland og vores ukendte amerikanske fader

Sønderjylland og vores ukendte amerikanske fader

Foredrag og debat i foredragsrækken ”Mit Sønderjylland”.

24. september 2019 Kl. 17:30

Sønderjylland og vores ukendte amerikanske fader

 Schackenborg Fonden og Folkeuniversitetet i Aarhus inviterer til foredrag og debat om Woodrow Wilson:

I forbindelse med 100-året for den nuværende dansk-tyske grænse står H. P. Hanssen i centrum som danskhedens leder og Genforeningens fader. Men grænsedragningerne efter Første Verdenskrig havde en anden, en international fader, som spillede den afgørende rolle for Versailles-traktaten – og dermed for Sønderjyllands skæbne.

 Det var Amerikas 28. præsident Thomas Woodrow Wilson.

Den kendte historiker Jørn Buch fra Haderslev og fhv. chefredaktør Siegfried Matlok, som har ”mødt” Woodrow Wilson i hans amerikanske fødeby Staunton i delstaten Virginia, fortæller om baggrunden for grænsedragningen, om personen Wilson og om hans hovedrolle under fredsforhandlingerne. Og aktuelt om hans spor i nutidens amerikanske politik.

Jørn Buch er historiker og passioneret foredragsholder, med speciale i europæiske mindretal.

1965: Student fra Tønder Statsskole.

1968: Læreruddannet Haderslev Statsseminarium.

1974: Cand.phil. i Historie, Aarhus Universitet.

1973-85: Seminarieadjunkt, Haderslev Statsseminarium.

1985-94: Specialmedarbejder i grænselandsspørgsmål, dansk-tyske forhold og nationale mindretal; DR-Danmarks Radio.

Årligt: Deltager hvert år i FUEV-FUEN, Den europæiske Mindretalsunions kongres hos nationale mindretal rundt om i Europa.

1992: Sprogforeningens Presse-pris. Folkehjem, Aabenraa.

1997,2000,2003,2006: Undervist på Riga Universitet.

1999: Undervist på Universitetet i Louvain-la-Nueve (B).

2004: Undervist i Ungarn i et EU-projekt om europæiske værdier og nationale identiteter i Europa.

2006: Undervist på la Salle Universitetet i Madrid (E).

2007: Undervist på universitetet Ramon Llull i Barcelona (E).

2008: Undervist på universitetet  San Vicente Martir, Valencia (E).

1994-2013: Seminarielektor, UC Syd.

2013: 40 års jubilæum, University College Syd, Haderslev.

Tirsdag den 24. september, kl. 17.30-19.00 på Schackenborg Slot.

Ordstyrer: Siegfried Matlok.

Efter arrangementet i møderækken ”Mit Sønderjylland” vil Fonden være vært for en lille forfriskning.

Billetprisen er 75 kr. og kan købes på dette link.

Adgang til slottet via portbygningen Schackenborg 2, 6270 Tønder. Parkering på p-plads overfor slottet.