Netop nu på Schackenborg

Netop nu på Schackenborg

Så er en ny sæson begyndt på Schackenborg. Lige nu er der stor fokus på 2 store renoveringsprojekter, som du kan læse om her på hjemmesiden under menuen Fondens Projekter, eller i vores Nyhedsbrev 1-2018, som du kan få tilsendt, hvis du tilmelder dig på mailadressen abonner@schackenborg.dk , og du kan også se mere om projekterne på vores Facebook side:  https://www.facebook.com/schackenborg/ 

Vi forventer, at slotstrappen kan tages i anvendelse fra den 1. april, så vi igen kan lukke op for besøgende. Udover renoveringen af den store indvendige slotstrappe, håber vi på, at vi snart kan komme i gang med at renovere og ombygge den gamle herskabsstald til et besøgscenter med nye spændende tilbud til vores gæster. Der vil være gårdbutik, café, møde- og konferencefaciliteter m.m.

Men der er også gang i programlægning af årets arrangementer i form af koncerter, foredrag m.m. Efterhånden som vi får de sidste aftaler og detajler på plads, vil du kunne finde vores arrangementer her på hjemmesiden under menuen "Schakenborg Kalenderen". Fokus i 2018 vil dog være etablering af besøgscenteret i den gamle herskabsstald, hvorfor arrangementsprogrammet ikke er så omfattende i år. Til gengæld vil der være et stort antal rundvisninger på slottet.

Udlejer af sommerhuse i Sønderjylland: Schackenborg er et smukt besøg på ferien

Følgende er på programmet p.t.:

9. april: Vært for møde for 1920-præsidiet.

13. april: Vært for møde i den Dansk/Tyske transportkommmission.

15. april: Åben park, Pandekageløbet (maraton løb) passerer gennem slotsparken.

23. april: Foredrag med Flemming Nielsen. https://schackenborg.dk/sonderjyderne-og-de-kongelige

6. juni: Åben park, løb passerer gennem slotsparken (halv maraton).

23. juni: Skt. Hans arrangement i Søndrhaven.

4. august: Koncert i slotsgården med Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

18. august: Koncert i Slotfeltladen i regi af Schleswig-Holstein Musik Festival.

Efterår: Dialogmøde.

Efterår: Foredrag.

December: juletræssalg fra slotsparken.

Flere arrangementer vil komme til løbende.

Så følg med på hjemmesiden eller Facebook og se mere om de enkelte arrangementer, når de er oprettet i kalenderen her på hjemmesiden.

Sommeren på Schackenborg

Forår på Schackenborg - så er vi igang.

X Factor på Schackenborg