X Factor på Schackenborg

X Factor på Schackenborg

Netop nu sendes et af Danmarks populæreste tv-programmer X Factor på DR1. Schackenborg Slot har lagt ”kulisser” til den såkaldte bootcamp, hvor de 3 dommere udvælger deltagerne til live shows. Følg med på DR1 og se de mange flotte optagelser på slottet og i slotsparken.

Det var en spændende oplevelse at følge tilblivelsen af dele af et så kendt TV program, og at se et topprofessionelt produktionsselskab i aktion.

Hele slottet stod på den anden ende i den uge, hvor optagelserne fandt sted, stort set alt blev flyttet rundt, men få timer efter produktionen var færdig, var alt på plads, og slottet lignede sig selv.

Nu har du mulighed for at komme indenfor på slottet, hvor det hele skete og samtidig få fortalt den spændende historie om slottet og dets beboere gennem tiden.

De første rundvisninger er allerede i kalenderen på hjemmesiden, se mere under menuen "Det sker på Schackenborg" eller på Billetto.dk

Vi ses på Schackenborg.