Lyden af hestesko mod brosten bliver erstattet af klirrende tallerkener og kaffekopper i Schackenborgs Herskabsstald. Vi er nemlig i gang med at sætte den tidligere hestestald i stand og indrette et besøgscenter, hvor I bl.a. kan nyde en let frokost, en kop kaffe og kage i kongelige omgivelser samtidig med, at I får et indblik i staldens historie. Der vil i Herskabsstalden ligeledes blive mulighed for, at afvikle selskaber, ligesom virksomheder og organisationer kan holde møder og firmaarrangementer. Herskabsstalden på Schackenborg åbner foråret 2021.
Maden bliver enkel, lækker og hjemmelavet af de gode, lokale råvarer, som gror og opdrættes i det sønderjyske. Glæd jer til en unik oplevelse på Schackenborg.
Hvis du allerede nu er interesseret i at høre mere om Herskabsstalden, er du meget velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder.