Slotshaven er åben mandag til søndag kl. 11-16. Dog lukket ved særlige lejligheder.
Ind til sommeren 2021 kunne man kun beundre den indre have på Schackenborg Slot gennem det smukke gitter for enden af alléen op til slottet.
Du kan fra mandag-lørdag nu gå en tur i haven og nyde de mange blomster, buske og træer. Hold gerne en pause på en bænk i haven, mærk roen og lyden fra de syngende fugle. Se åbningstider på hjemmesiden.
Den indre slotshave
Allerede da Schackenborg blev bygget, blev der anlagt haver inden for den voldgrav, der omgiver slottet. Det er de haver, der i dag kaldes for den indre slotshave.
Schackenborg Slotshave er ligesom mange andre haver en have i evig forandring – den vokser og ændres konstant, og anlæggene har siden 1600-tallet været underlagt skiftende modeluner.
I haven finder I blandt andet de træer, som Prins Joachim har plantet for hver af sine fire prinser og prinsesser.
Den ydre slotshave
Den ydre slotshave – populært kaldet Sønderhaven – blev anlagt af enkegrevinde Sophie Dorothea Schack i slutningen af 1600-tallet. Haven var oprindeligt en typisk barokhave med klare aksedelinger, men med tiden ændrede haven sig. I 1750’erne blev den f.eks. omdannet til et fransk anlæg med store lindealléer, og omkring 1800 blev slotshaven udvidet med nåletræsbeplantning. Mange træer blev efterhånden plantet, og en stor del af haven er i dag skov.
I mange år var også den ydre slotshaven forbeholdt Schack-slægten på Schackenborg, men efterhånden blev den også åben for befolkningen i Møgeltønder. I 1970 kunne Tønder Kommune endelig overtage administrationen og pasning af haven til gengæld for, at den permanent er åben for offentligheden.
Et tiltrængt løft
Både den indre og ydre slotshaven har siden fået et yderst tiltrængt løft af Prins Joachim. I 2007-2009 gennemførte Prins Joachim en omfattende renovering af haven, hvor stierne blev genoprettede, halvdelen af træerne blev fjernet, og mange af de gamle oprindelige elementer blev draget frem igen.
Schackenborg Slot ligger i idylliske Møgeltønder få kilometer fra landegrænsen til Tyskland. Kombinér dit besøg på Schackenborg med andre skønne oplevelser i Sønderjylland. Besøg fx Tøndermarsken, Museum Sønderjylland, gå en tur i den hyggelige Slotsgade og få den sønderjyske stemning ind under huden.
Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.
Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.
Tak for din forståelse.
(Ikke anbefalet)