Historien om Schackenborg

Schackenborg Slot er ikke kun fortællingen om et prinsepar elsket af folket, men også om en familie i 11 generationer og Danmarks mest berømte guldfund. Det er historien om et slot på grænsen mellem lande og landskaber med en betydning, der rækker ud over hele riget.

Før Schackenborg blev Schackenborg

Frodig agerjord og strategisk beliggenhed har siden oldtiden gjort området omkring Schackenborg attraktivt og rigt. Ingen ved med sikkerhed, hvornår eller hvem der først slog sig ned på Schackenborgs jorde, men området har med al sandsynlighed været beboet siden oldtiden.

Få kilometer fra Schackenborg blev Danmarks rigeste og mest sensationelle guldfund gjort, da to smukke og kunstfærdige guldhorn fra 400-tallet blev fundet med næsten 100 års mellemrum. Med sig bærer de vidnesbyrd om et område, der allerede i den germanske jernalder var frugtbart og velstående.

Før Danmark blev kristent i 900-tallet, har der formentlig ligget en storgård, hvor Schackenborg ligger i dag, og meget tyder på, at der omkring 1050, i den tidligste middelalder, lå et fæstningsværk. Hvor Schackenborgs jordes tidligste historie er forbundet med stor usikkerhed, bliver historien dog langt mere konkret i 1200-tallet. I 1234 nævnes nemlig Møgeltønderhus for første gang i de skriftlige historiske kilder. Møgeltønderhus er den borg, som Hans Schack over 400 år senere fik overdraget af Kong Frederik den III, og stedet hvor han siden byggede Schackenborg.

Vil du høre mere om Schackenborg Slots historie?
Book en rundvisning og glæd dig til alle historierne.

Møgeltønderhus og de magtfulde bisper

I højmiddelalderen i 1200-tallet, hvor Møgeltønderhus blev bygget, var kirken i Danmark en stærk magtfaktor med enorme jordbesiddelser og stor politisk magt. Kirken var organiseret i bispedømmer, og de danske biskopper var på én gang kirkeledere, herremænd og politikere, ligesom de også håndhævede den kirkeretslige doms- og straffemyndighed.

Borgen Møgeltønderhus var sammen med de tilliggende jorde og godser samt hele Møgeltønder by ejet af Ribe Bispestol. At Ribebispen valgte at placere en borg netop her, var ingenlunde tilfældigt – selvom det var et helt dagsridt fra Ribe. Møgeltønderhus har nemlig været bispestolens sydlige forpost, bygget for dels at beskytte sejlvejen fra Vidåen ind til Tønder og dels som værn mod fjender fra syd.

Det var fæstebønderne, der opdyrkede jorderne omkring Møgeltønderhus, og de skulle betale landgilde – en årlig ydelse til jordejeren for at bruge fæstegårdens bygninger og jord – og gøre hoveri, hvilket betød, at de skulle udføre pligtarbejde for jordejeren på eller for det gods, som fæstegården hørte under. Fæstebønderne skulle også betale både skat til kongen og tiende til kirken. Tiende var en tiendedel af bøndernes afgrøde. De mange opkrævede penge blev omsat til opførelsen af kirker over alt i Danmark – blandt andet Møgeltønder Kirke, som er Danmarks næststørste landsbykirke.

1200

Jævnet med jorden

Møgeltønderhus var en af den danske krones og kirkes bastioner i kampen med de holstenske grever, der med jævne mellemrum blussede op. For at sikre bispens og kronens interesser blev Møgeltønderhus med underliggende jorde og godser omkring 1400 indlemmet i Kongeriet Danmark som en såkaldt enklave. Det var områder beliggende i det slesvigske Sønderjylland, men udskilt fra hertugdømmet i administrativ henseende og underlagt kongelig dansk lovgivning.

Kampene med de holstenske grever gik hårdt ud over Møgeltønderhus og blev mindst tre gange ødelagt ­ –  i 1265, 1285 og 1434. I 1434 var den så medtaget, at Ribebispen mere eller mindre måtte lade Møgeltønderhus genopbygge fra bunden. Det krævede både penge og arbejdskraft, og områdets bønder leverede begge dele.

Vil du høre mere om Schackenborg Slots historie?
Book en rundvisning og glæd dig til alle historierne.
Schackenborg Slot

En ægte middelalderborg

Vi ved ikke præcis, hvordan middelalderborgen Møgeltønderhus har set ud, og den har givetvis ændret udseende ved de mange genopbygninger – men vi ved, at Møgeltønderhus var en ægte middelalderborg med både tårn, fangekælder og fruerstue – og omgivet af en stor voldgrav.

Der er bevaret meget få middelalderlige bygningsrester fra det oprindelige Møgeltønderhus. Derfor er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Når en let sne f.eks. falder på det nuværende Schackenborgs indre borggård for hurtigt at smelte væk igen, er der et areal på cirka 12 x 12 meter, hvor sneen bliver liggende lidt længere. Der er altså noget under jordoverfladen på dette sted, der forhindrer sneen i at smelte. Måske er det fundamentet til Møgeltønderhus’ store tårn. Dette svar ligger sammen med mange andre gemt under Schackenborgs brosten.

Møgeltønderhus kommer på kongens hænder

Langt op i middelalderen gik kirke og kongemagt hånd i hånd. Kongemagten sikrede kirken store besiddelser, og de skiftende konger og herremænd var den drivende kraft bag den massive bygningsaktivitet, der sikrede en kirke i hvert et sogn. Omvendt var kirken en vigtig faktor i opbygningen af statsadministrationen. Samtidig var den katolske kirke i slutningen af middelalderen blevet en stadig større magtfaktor i samfundet, der ikke bare ville indrette sig efter kongemagten. Også adelen og selvejerbønderne oplevede kirken som en trussel i kampen om jorden.

Fra syd begyndte nye vinde at blæse med den tyske præst Martin Luthers krav om en fornyelse eller reformation af den katolske kirke. I Danmark stødte de to kirkeretninger endeligt sammen i den såkaldte Grevens Fejde fra 1534-1536, som blev vundet af tilhængerne af Reformationen.

Med Reformationen i 1536 var både middelalderen og katolicismens æra forbi i Danmark. Den katolske kirkes besiddelser overgik nu til tronen, og det gjaldt også for Møgeltønderhus. Her måtte den sidste biskoppelige lensmand overgive borgen og det underliggende gods til den nye kongelige lensmand, Detlef Ahlefeldt, der fik lenet i pant mod en årlig ydelse til kongen.

1536

Visionære mænd og bondeplagere

I de følgende godt og vel 125 år havde Møgeltønderhus såvel skiftende kongelige lensmænd og adelige ejere som geografisk udstrækning. Lensmændene og ejerne må siges også at have været af skiftende kvalitet. F.eks. var Detlef Ahlefeldt både initiativrig og dygtig. Han satte gang i en større restaurering af Møgeltønderhus, og han lod ligeledes digerne i bl.a. Højer og Rudbøl opføre. Det er således takket være ham, at inddæmningen af den sønderjyske marsk begyndte. Samtidig var han meget påpasselig med, at bønderne ikke blev overbebyrdet med arbejde.

Helt anderledes var Bendix Rantzau, der startede som lensmand og som siden blev ejer af Møgeltønderhus, som han købte af kongen. I hans periode på Møgeltønderhus fra 1573 til 1599, var livet hårdt for bønderne. Hoveriet og landgildet blev sat markant op, og Bendix Rantzau greb gerne til hårdhændede metoder overfor de genstridige bønder. Han fik derfor ikke helt forket ry for at være en sand bondeplager, og bønderne klagede flere gange til kongen. Plageriet stoppede først, da Christian den IV i 1599 købte lenet tilbage fra Bendix Rantzau for 70.000 rigsdaler. Herpå vendte Møgeltønderhus tilbage til tronen og til en række forskellige lensmænd, udpeget af kongen. Og sådan forblev det frem til 1661, hvor nye dramatiske begivenheder i Danmarks historie førte til, at en krigshelt kom til Møgeltønderhus og forvandlede det til slottet Schackenborg.

Vil du høre mere om Schackenborg Slots historie?
Book en rundvisning og glæd dig til alle historierne.

Da Hans Schack fik Schackenborg

Schackenborg Slot er bygget i 1664 på fundamentet af den gamle borg Møgeltønderhus, som lensgreve og rigsfeltherre Hans Schack fik overdraget af Kong Frederik den III.

Hans Schack var født i 1609 i en nordtysk adelsslægt, og han begyndte sin militære karriere allerede som 13-årig. I løbet af sin karriere vandt han stor respekt og et ry for at være en dygtig feltherre og ikke mindst ekspert i fæstningsanlæg. Hans Schacks militære strategiske evner førte han i både svensk, tysk og fransk krigstjeneste. Han fik en fremtrædende post i den danske hær og blev deraf også en loyal støtte til den danske konge, der til gengæld belønnede ham med vigtige poster, ordener og ikke mindst flere jordbesiddelser herunder Møgeltønder len. Schack blev udnævnt til feltmarskal og var yderst populær i det ganske land, og han blev en af rigets mægtigste mænd. I 1663 modtog Hans Schack Danmarks fornemste orden, Elefantordenen, og i 1671 blev han ophøjet til greve og hermed til den danske adel.

Efter svenskekrigene var Møgeltønderhus nærmest en ruin, og Schack rev derfor de fleste af de gamle bygninger ned og begyndte at bygge et slot på fundamentet af den gamle borg. En af de bygninger, der fik lov til at blive stående, var Fruerhuset, som i dag er Schackenborgs søndre sidefløj. Hans Schack valgte også at beholde porthuset og ikke mindst voldgraven, sandsynligvis som et udslag af hans store viden om fæstningsanlæg. Hans Schack opførte Schackenborg som et trefløjet slot i barok, der var tidens dominerende stilart. Oprindeligt var slottet bygget i røde mursten, og først i 1750’erne fik Schackenborg sit nuværende udseende med pudsede, hvide mure.

Hans Schack og hustruen Anna Blome flyttede ind på slottet i 1668, og i 1671, da Hans Schack blev ophøjet til lensgreve, fik Schackenborg sit nye navn. Parret fik syv børn, men oplevede den store sorg at miste fem af dem.

Schackenborgs jorde lå meget spredt, så Hans Schacks samlede al jorden ved nye opkøb. I 1661 købte han f.eks. det gamle bispegods ved Ballum og i 1664 Gram Slot, ligesom han ejede godser og jorde flere andre steder i Danmark.

11 generationer Schack på Schackenborg

Da Hans Schack døde af sygdom den 27. februar 1676, blev han begravet under stor pomp og pragt i Trinitatis kirke i København, som det sig hør og bør for en af Danmarks største feltherrer. Han efterlod sig en fornem arv i form af grevskabet Schackenborg og cirka 2.500 tønder land, der i de følgende mange hundrede år og generationer blev beboet og drevet af Hans Schacks efterkommere.

Schackenborg gik først i arv til Hans Schacks søn Otto Didrik Schack, der som sin far var tæt knyttet til det danske kongehus. Otto Didrik døde dog allerede i 1682, hvorefter hans enke Sophie Dorothea Schack overtog administrationen af Schackenborg. Hun forskønnede Schackenborg og fik bl.a. anlagt parken syd for Schackenborg ved vejen ind i Møgeltønder.

Og sådan fortsatte historien sin gang på Schackenborg, hvor hver generation satte sit eget præg på slottet og området. Nogle efterlod sig større aftryk i historien end andre – bl.a. Hans Schack 2., der fik tilnavnet Sølvarmen, da han mistede en arm i kamp og fik en protese af sølv. Hans enkegrevinde Anna Sophie Schack fik derimod tilnavnet Den onde Grevinde, på grund af en usædvanlig hård fremfærd over for en uønsket svigerdatter samt sin stejle og hårde ledelse af driften af Schackenborg. Men på trods af det lidet smigrende øgenavn var der her tale om en af Danmarkshistorien stærke kvinder, der ved sin død var en af Danmarks største jordbesiddere.

Hans Schack 5. blev en anerkendt ægyptolog og en dygtig fotograf. Det var også ham, der i 1870’erne gennemførte Schackenborgs overgang fra arvefæste til ejendom og købte flere ejendomme til godset. Hans søn, lensgreve Otto Didrik Schack 5., spillede en stor og vigtig rolle i en vanskelig periode i Schackenborgs og Sønderjyllands historie, nemlig i årene, hvor Sønderjylland blev en lille og fjern provins i det stortyske rige.

Otto Didrik Schack 5. havde stor forståelse for det tyske mindretal, der med den nye grænsedragning nu var blevet dansk. I alle henseender arbejdede Otto Didrik Schack for at skabe afspændinger i grænselandets modsætninger, og han var en højt respekteret amtmand for Tønder frem til sin død i 1949.

Den sidste Schack på Schackenborg blev Hans Schack 6., som det tredje barn og eneste søn af Otto Didrik Schack. Hans Schack var gift med Karin Grethe Olsen, og da de ingen børn fik, overdrog Hans Schack 6. i 1978 slottet til Hans Kongelige Højhed Prins Joakim – da prinsen var blot ni år gammel. Hans Schack døde 70 år gammel i 2000. Han er begravet på Møgeltønder Kirkegård.

1676

Slotfeltladen

Ved siden af Schackenborg Slot ligger den imponerende smukke og store Slotfeltlade. Laden hører til slottet og er i dag et yndet turistmål, ligesom den også bruges til udstillinger. Besøgende kan også se en kortfilm om restaureringen af Slotfeltladen, Schackenborg og ikke mindst fundene af guldhornene.

Slotfeltladen blev opført i midten af 1800-tallet, da Schackenborg var et af Danmarks største landbrug. Den store lade blev brugt til bl.a. halm, og laden var i brug helt frem til 2008.

Slotfeltladen er bygget efter samme principper som en basilika, fordi størrelsen krævede en særlig byggeteknik. Da man i midten af 1800-tallet ikke kendte til limtræ, anvendte man i stedet plankespær, der var planker, som blev boltet sammen. På den måde kunne man konstruere større tage og kupler. Det var en teknik kendt fra Italien, hvor den blev brugt i konstruktionen af flere berømte basilikaer og bygninger. Kun ganske få bygninger i Danmark er bygget med plankespær som Slotfeltladen – en af dem er kuplen på Christiansborg Slotskirke. Slotfeltladen er desuden Danmarks største lade med stråtag.

Realdania og Ecco har finansieret en total restaurering af Slotfeltladen. Det var et enormt projekt, der strakte sig over to år, og som kostede ni mio. kr. Realdania var igen i 2015 med til at finansiere en større reparation af Slotfeltladen efter stormen i 2013.

Guldhornene på Schackenborg

Da den unge pige Kirstine Svendsdatter 27. juni 1639 på sin vej til Møgeltønder fandt et gammelt jægerhorn meget tæt på Schackenborg Slot, vidste hun ikke, at hun sad med Danmarkshistoriens største guldfund mellem hænderne.

95 år senere – 21. april 1734 – fandt husmanden Erik Lassen det andet guldhorn på den samme mark. Hornene stammer fra den germanske jernalder i 400-tallet og var begge smukt og kunstfærdigt udsmykket med motiver af mennesker, dyr og fantasivæsner.

Den store mængde guld blev for stor en fristelse for den fattige guldsmed og urmager Niels Heidenreich. 6. maj 1802 stjal han hornene fra Det kongelige Kunstkammer og nåede at smelte dem om, inden han blev opdaget og fanget næsten et år senere.

Guldhornene er kopieret flere gange, og den første kopi fra 1800-tallet blev stjålet i 2007, da de var udlånt af Nationalmuseet i København til ”Kongernes Jelling” i Jelling. Tyvene troede, at hornene var af ægte guld og ikke blot forgyldt sølv.

Hornene blev fundet igen og er i dag udstillet på Nationalmuseet.

I et af Schackenborgs mest imponerende rum, Den røde Stue, hænger et maleri af Prins Joachim sammen med en reproduktion af guldhornene.

Samme reproduktion står i den smukke Vinterstue på slottet, som I kan se under rundvisning på slottet.

Vil du høre mere om guldhornene på Schackenborg Slot?
Book en rundvisning og glæd dig til alle historierne.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)