Fra første præsentation til sidste samtale sørger vi for rammerne omkring jeres møde. Vores mødepakker kan tilpasses lederseminarer, bestyrelsesmøder og strategidage med mødelokale, moderne AV-udstyr og forplejning undervejs.
I løbet af dagen serverer vi måltider, snacks og forfriskninger, så I kan koncentrere jer om dagsordenen. Når der er brug for en pause, giver slotshaven og naturen omkring Schackenborg plads til frisk luft, walk-and-talks og samtaler uden for mødelokalet.
Møder med overnatning
Giv jer tid til både dagens arbejde og de uformelle samtaler over middagen. På Schackenborg kan I kombinere jeres møde med gastronomi og overnatning og lade programmet strække sig over flere dage.
Vi råder over 27 værelser, heraf syv suiter, fordelt på Slotskroen og de tilhørende hyggelige huse langs Slotsgaden i Møgeltønder. Næste morgen mødes I til morgenmad med sønderjyske specialiteter, inden dagens program fortsætter.
Fleksible faciliteter i historiske omgivelser
Vælg mellem Schackenborg Slots riddersal og saloner, mødelokalerne i Herskabsstalden eller Rejsestalden på Slotskroen, afhængigt af jeres program og deltagerantal. I Herskabsstalden mødes I i rum indrettet med Hans J. Wegners møbelklassikere og moderne AV-teknik.
Vi hjælper jer med at vælge det lokale og den opstilling, der passer til jeres møde eller arrangement.