Hans J. Wegner

CH07, 1963 “Den trebenede skalstol” - Fra sær til populær

Herskabsstalden på Schackenborg Slot er indrettet med klassiske og ikoniske møbler af Hans J. Wegner. Det er møbler, der med deres enkle formsprog og kompromisløse detaljer er blevet symboler på dansk design i verdensklasse.
Ét af de mest markante eksempler er CH07 fra 1963, der også er kendt som Den trebenede skalstol. Da stolen blev lanceret, vakte den undren og delte vandene. I dag står dem som et ikon og et levende bevis på Wegners evne til at forene håndværk, mod, funktion og æstetik i ét samlet udtryk.  

I Herskabsstalden lever møblerne med os som en naturlig del af rummet og oplevelsen. Her kan man sidde, sanse og være til i nuet – præcis som Wegner ønskede det. På denne side deler hans datter Marianne Wegner, fortællinger om sin fars møbler, hans opvækst i Tønder og de tanker, der formede designs, som den dag i dag stadig føles nærværende, levende og tidløse.


Et nyt og anderledes design

Jeg tror ikke ret mange i dag vil finde min fars “Trebenede skalstol” særlig usædvanlig, men sådan var det ikke i 1963. I dag findes der specialværksteder til formspænding af træ, som kan levere dele til den type stole, men det gjorde der ikke dengang. Så det blev om aftenen på Johannes Hansens møbelsnedkeri, han fik adgang til at lave sine eksperimenter sammen med værkfører Thomsen. Og som konsekvens af dette var stedet, hvor stolen blev vist første gang, da også Det Københavnske Snedkerlavs udstilling, hvor Johannes Hansen hvert år deltog, og besøgende altid strømmede til for at beundre det sidste nye og håndværksmæssigt absolut bedste indenfor snedkermøbler.

Men en stol bestående af faconspændte krydsfinérskaller på et lamineret stel med tre ben var ikke lige det, man som besøgende forventede at finde på denne udstilling. Vist var der nogle, der fandt den ny og frisk, men de fleste mente vist, at den fyldte for meget og var for moderne. Ordet frækt blev også brugt – frækt, at min far overhovedet kunne finde på at stille op med en stol, der jo slet ikke hørte hjemme på en snedkerudstilling. Ja, og så havde han tilmed malet et af eksemplarerne orange ­– uha uha.

Men min far elskede imidlertid at overraske og skille sig ud med nye ideer, så fordelen for ham ved at vise stolen på netop snedkerlavets udstilling var, at det var her, hans design ville få størst opmærksomhed. Johannes Hansen havde ikke – som det ellers var sædvane med nye produkter – givet stolen et produktnummer. Så måske håbede min far også, at der kom en producent forbi, som ville lave hans stol, hvis Johannes Hansen ikke ville. De følgende år blev der godt nok lavet nogle skalstole på Johannes Hansens værksted, men herefter stoppede man.


Skalstolen kommer i produktion

Vi skal nu hele 35 år frem i tiden til 1998, før stolen kommer i egentlig produktion. Johannes Hansens værksted er i mellemtiden lukket, og det er nu Carl Hansen & Søn, der har fået retten til at fremstille stolen. Meget har ændret sig siden 1963. Boligerne er blevet større, og folk har siden midten af 1990’erne fået øjnene op for lidt mere pladskrævende og usædvanlige møbler. Reintroduktionen af skalstolen finder sted på Bellacentrets salgsmesse, hvor den bliver vist i ask. Bo Bedre tildeler den årets klassikerpris, og siden da er interessen for stolen steget stødt. Udover Danmark er den især populær i Norge, hvorfra tilnavnet “Smilet” stammer, samt i Sverige og USA.

Maj 2021, Marianne Wegner

Læs mere
Læs mindre
14
Vittighedstegningen fra 1963
WEGNER 0 4
CH23, 1950
Med korsprop og planflet

Fra søgræs til papirgarn

Da min far designede sin stol CH23, var søgræs det materiale, man brugte til fletværk på stolesæder. Derfor var det nyt, at man i stedet valgte papirgarn til sæderne på både CH23 stolen og tre andre stole, som min far netop havde tegnet til Carl Hansen & Søn. Man kendte godt nok til papirgarn, idet det blev brugt til at binde om neg på marken, men man vidste ikke, om det var tilstrækkeligt holdbart til stolesæder og heller ikke, om det ville blive slapt i brug. Heldigvis skulle det dog vise sig, at materialet fuldt ud levede op til forventningerne – ja, faktisk så godt, at det i dag stort set har erstattet søgræs.

 

Enkel stol med typiske detaljer

Ved første øjekast kan CH23 måske virke som en almindelig stol. Men ved nærmere eftersyn opdager man, at der er nogle særlige løsninger i designet, som er typiske for min fars måde at arbejde på. Det bageste ben består både øverst og nederst af bøgetræ, der er bøjet. Nederst skal det naturligvis sikre, at stolen ikke vælter bagud, men øverst er bøjet lige i forhold til bøjningen af ryggen, som skal give optimal støtte til ryggen. Desuden er de flade forkanter på de bageste ben af sædet drejet indad, så de præcist tilpasser sig den tværgående krumning af rygstøtten i den øverste del. For at demonstrere opmærksomhed på detaljerne og værkstedets dygtighed er de træpluggene, der skjuler skruerne i rygstøtten, markeret med en karakteristisk korsform.


Fladt væv i stedet for omslagsvæv

For at lære folk i værkstedet at flette de nye stole blev en kurvemager ansat, som havde været en spejderven af ejerens søn. Den mest kendte flettemønster til sæder var og er det såkaldte omslagsvæv. Proceduren består i at vikle snoren fra ydersiden rundt om sædets kant, mens man bevæger sig – næsten dansende – rundt om stolen. Til sædet på CH23 valgte man dog den mere usædvanlige "flade væv", en fletteteknik. Årsagen til dette valg skulle ligge i, at det flade væv, udover det iøjnefaldende udseende, også kunne håndtere forskellen mellem bredden på forsiden og bagsiden af sædet på CH23. I denne metode trækkes garnets tråde fra forkanterne til bagkanterne, og derefter væves de horisontale tråde ind. Omkring sidestykket sker ved at føre snoren rundt om sidestykkerne, som ligger direkte under sidekanten fra samme materiale.

Maj 2021, Marianne Wegner

 

 

Læs mere
Læs mindre
#43
Typiske detaljer
#44
CH23, 1950
CH29, 1952 “Savbukkestolen" - Stol i kun otte dele

En stol af kun otte dele

En savbuk eller en klapstols sidebillede kunne være det, der inspirerede min far til denne yderst komfortable, stærke og interessante stol, som i sin enkleste form med træsæde består af så få som kun otte elementer, hvor en almindelig firbenet stol til sammenligning ofte indeholder 13 – 14 dele.


Sidebillede a la klapstol

Den grundliggende idé i sidebilledet på en almindelig klapstol og CH29 er ikke meget forskellig. Men kigger man på detaljer og siddeegenskaber, så er forskellen stor. En klapstol har typisk et fladt, smalt sæde, fordi det skal kunne ligge imellem stolens ben, når den foldes sammen. Og dens ryglæn er ofte også ret fladt, da en stabel klapstole ikke må fylde for meget i opbevaringen. Den er derfor også mest egnet til at sidde lige fremadrettet på, men tanken med den er jo også, at den skal kunne hentes frem fra gemmerne og fungere som reservestol, og man må så acceptere, at den ikke er specielt magelig.

CH29 kan derimod ikke klappes sammen, og netop fordi det ikke har været tanken, har min far kunnet bruge ideen i konstruktionen til at lave en stol, hvor mageligheden har været i absolut fokus. Sædet er derfor blevet gjort ekstra bredt fortil og buet lidt nedefter på midten, og rygbrættet har kunnet få en særlig kraftig krumning på tværs, samtidig med at dets vinkel er blevet nøje tilpasset hældningen på en menneskeryg. Ved disse tiltag får man som bruger mulighed for at dreje sig i stolen og finde behagelig hvile i flere forskellige siddestillinger.


Designet i CH29

Rent designmæssigt bærer alle detaljer i CH29 tydeligt præg af min fars meget personlige tilgang til design. Tager man forbenene, er disse runde og gjort tykkest ud for sædet af hensyn til styrken i samlingerne med de to sarge. Opefter og nedefter er de spidset til, fordi der ikke er brug for så meget træ her, og deres ender er også rundet for at give indtryk af lethed. Bagbenene er så til gengæld gjort flade på siderne og ekstra kraftige for oven med en krumning bagud. Det første for at kanten i siderne på deres” greb” omkring de tykkere forben ikke skal blive for spids og flosse, og det sidste for at sikre tilstrækkeligt med træ til en solid dyvelsamling med forbenene.


Endelig har stolens rygbræt fået udskæringer i siderne, som med deres størrelse og form er med til at give stolen sit luftige og let genkendelige udseende, men som samtidig også har betydning for brættets samling med forbenene. For af hensyn til stolens magelighed er buen for oven på brættet kortere end buen for neden, og med denne forskel er det lettere at samle forben og bræt med fire korte tapper, end det ville være med to i brættets fulde højde.

Maj 2021, Marianne Wegner

Læs mere
Læs mindre
15
1 v2
2 v2
CH33, 1957
Chance med nyt design

At lykkes med et design

I 1954 havde min far til sin producent Carl Hansen tegnet en enkel og komfortabel spisebordsstol CH30, som bestod af et massivt træstel med faconspændt sæde og ryg. Møbeldesign var på dette tidspunkt ikke lovmæssigt beskyttet, og stole i lignende design dukkede snart op hos andre producenter. Fra sædet og opefter var der ikke meget forskel, men hos dem var sprosserne gjort enklere og spinklere for at reducere prisen, og det gik det ud salget af CH30. Der var de, der mente, min far burde føle sig smigret over at kunne inspirere andre, men når han et par gange oplevede knap at kunne vise et nyt design, før det blev efterlignet, så var det et problem. For en god, ny stol tager tid at designe, er dyr for en producent at gøre klar til produktion, og så vidste man jo ikke, om den ville falde i folks smag.

En ny og mere interessant stol

I stedet for at give op blev "konkurrencen" i dette tilfælde til en inspiration for min far til at designe en ny version af sin CH30 – CH33. De flade ben på CH30 blev erstattet med runde ben, og bagbenene fik en tydelig bøjning øverst for at støtte den skrå rygstøtte. Med lige bagben måtte sidestykkerne forlænges, hvilket førte til valget af det alternative design. Desuden blev det endnu tydeligere end på CH30, at det massive stel var den bærende del af stolen, mens de to formede skaller var de bærende elementer, da sidebøjlerne på CH33 var hældt opad. Dette gav begge skaller – især rygstøtten – et friere udtryk i forhold til konstruktionen. For at understrege dette yderligere blev rygstøtteskallen lavet ekstra bred og fik en ny, mere præcis form med tilspidsede ender.


Sperrtræ fra flyindustrien

Arbejde med formede spånpladeskaller, som på CH33 (og på Skalstolen), blev først alvorligt muligt i 1940'erne. Teknikken blev introduceret omkring 1930, videreudviklet af englænderne under Anden Verdenskrig og blev blandt andet brugt i kombination med balsatræ i et fly, der på grund af sin lethed fik navnet "Mosquito". En testflyvning viste, at det var et yderst hurtigt og manøvredygtigt fly, der desuden havde den fordel, at det var svært at opdage på radar. Herhjemme er dette fly kendt for Royal Air Forces bombeangreb på Shellhuset i København og Aarhus Universitet under krigen, som begge på daværende tidspunkt var besat af Gestapo.

Maj 2021, Marianne Wegner

Læs mere
Læs mindre
#45
CH33, 1957
#46
Nyt design
PP68, 1987 - Arm- og ryglæn ud-i-et

Et gennemgående tema

Blandt min fars mange armstole er der særlig en type, som han jævnligt vender tilbage til. Det er den, hvor rygstøtte og armlæn løber sammen i et i U-formet kopstykke. De fleste har armlæn, der når helt frem til forbenene, men nogle har som PP68 fra 1987 arme, som er knap så lange. En af fordelene ved stoletypen er, at kopstykkets bløde runding bagtil gør det ret let at nå ind og f.eks. dække bord eller servere. En anden er, at man som siddende i stolen forholdsvis let kan smutte ind og ud ved at dreje den (hvor en kantet stol modsat ofte må skubbes helt tilbage). Derfor egner typer som PP68 sig særlig godt som spisebordsstol.

Siddeegenskaber

At sende en ny stol på markedet, som ikke var god at sidde i, var utænkeligt for min far, og eftersom han vidste, at vi mennesker ofte og ubevidst skifter stilling, så hørte det med, at der skulle være plads i stolen til dette. Det U-formede kopstykkes udformning og højde over sædet er selvfølgelig afgørende for, at man både kan hvile armene uden at føle spænding i nakke eller skuldre og samtidig få støttet sin lænd på rette sted og i den rette vinkel. Derfor skulle der også være plads til ens hale mellem kopstykke og sæde, og så skulle sædet skråne en smule nedefter mod bagkanten, så man ikke gled fremefter.


Designet til brug på færger

Det var denne stoletypes særlige egenskaber, som havde ført til, at den var blevet valgt til restauranterne på et par færgeruter, hvor man jo skal nå at dække bord og bespise mange mennesker på kort tid. Det var sådanne stole, min far havde tegnet til PP Møbler, og de må have levet op til forventningerne, for det blev endnu et færgeprojekt, der knap 10 år senere satte min far i gang med at tegne sin PP68. At stolen her var tænkt til en færge, er nok ikke det første, der falder en ind. Men profilen på armlænets front, som jo er lidt højere end det er bredt, stammer herfra. Baggrunden for dette var, at skibsgulve ofte krummer lidt, og da bordplader nødvendigvis må være vandrette, kunne højden på siderne af et bord variere. Med stop af stolens armlæn mod bordkanten ville en lidt højere profil bedre kunne udligne forskellen. Men ikke alle projekter bliver til noget, og PP68 kom aldrig ud at sejle. Men det er altså forklaringen på, at armlænet på denne stol ikke, som på mange af min fars andre stole, er bredere, end det er højt.

Maj 2021, Marianne Wegner

Læs mere
Læs mindre
pp68 angle 300dpi scaled 1
WEGNER 2
WEGNER 0 4
HJW apprentice kuno 1929 red beskaaret
Fortalt af Marianne Wegner
Hans J. Wegners opvækst i Tønder

Min far Hans Jørgensen Wegner blev født i 1914 i Tønder (dengang var der ca. 5000 indbyggere i Tønder), og det blev også her, han tilbragte de første 21 år af sit liv. Familien Wegner boede lige overfor Kristkirkens hovedindgang i Smedegade 12, hvor faderen Peter også havde sit skomagerværksted. Altså voksede min far op med håndværk tæt inde på livet. Han kunne selvfølgelig låne værktøj af sin far, men det var nu snarere snedkerens værksted og træet tre huse længere henne ad gaden, som tiltrak sig hans opmærksomhed. For her kunne han, fra han var helt lille, få de pinde og træstumper, han havde brug for til at lave sine projekter.

Skolearbejde interesserede ham ikke særligt. På den anden side havde han altid haft en forkærlighed for at tegne og male og fandt motiver til sine akvareller i byens omgivelser. Desuden var det det åbne land uden for byen, især området omkring Vidåen, der tiltrak ham. Her gav naturen ham mulighed for at fange sommerfugle og insekter samt studere planter, dyr og fugle. Og når en ung zaunkonge tidligt havde forladt reden i en af de høje bytræer, var det ikke usædvanligt, at han tog sig af det.

Også vandet i Vidåen spillede en vigtig rolle med mulighederne for at sejle, svømme og dykke. Min far fortalte, hvordan han og hans ældre bror Heini engang i november havde badet i det. De havde håbet, at deres mor Nicoline ikke ville opdage det, men min far – som dengang ikke var særlig gammel – var kommet til at lade blusen blive tilbage. Det kløede i den forbindelse, så det var næsten forudbestemt. Mange år senere var det dog fiskene, smådyr og planter fra bækken og de kommunale anlæg, han huskede, og som han gengav med fint udskårne intarsiamotiver på dør- og skuffefronter i sin såkaldte fiskeskab. For mig er dette skab det møbel, der tydeligst minder mig om min barndom i Tønder gennem sit særlige udvalg af motiver.

Som 14-årig deltager han i et snedkerkursus og lærer i de følgende fire år at fremstille møbler og andre ting, som kunder bestiller hos hans mester Stahlberg. Han elsker arbejdet med træ og får derfor en egen høvlebænk i kælderen under sin fars værksted. Her begynder han at udskære menneske- og fuglefigurer med et huljern. Træet til dette er store egestammer, som han finder under renoveringen af de gamle byhuse på gaden. Drømte han dengang om at blive billedhugger? Hans interesse for professionen må være opstået i byen, for træskæreren Michael Laursen fra Aarhus besøgte Wegner-familien i Tønder på opfordring fra familiemedlemmer for at se, hvad skomagerens søn kunne. Et par år senere mødes de igen, men nu i Aarhus. I mellemtiden har min far studeret møbeldesign i København og hjulpet mig med designet af møblerne til det nye rådhus i Aarhus. Laursen ønskede at producere en stol designet af min far og var den første til at fremstille en sådan stol i serie – nemlig ML-33 gyngestolen. Og ja, stellet er faktisk udsmykket med udskårne bladranker.

For øvrigt: Da Peter (Mathiesen) Wegner tog en uddannelse som skomager, var en af de kunder, for hvem skoene blev syet, greve Schack.

Schackenborg Slot. Maj 2021, Marianne Wegner

Læs mere
Læs mindre

Glæd med et gavekort

Den perfekte gave er et gavekort til Schackenborg Slot og Slotskro. Så kan modtageren selv sammensætte sit særlige ophold med gastronomiske oplevelser og aktiviteter i skønne Møgeltønder.

Køb gavekort

Bo i en suite uden ekstra betaling

Book jeres Gourmetophold på en torsdag, og få opgraderet jeres ophold til en suite uden ekstra beregning. 

Book ophold