Oplev et unikt ophold på Schackenborg Slot med smukke værelser og gourmetoplevelser. Book i dag. Læs mere her!

Fire århundreder af liv, magt og forandring.

Før Schackenborg blev Schackenborg

Schackenborg er ikke blot et slot.
Det er et sted, hvor historien er blevet levet – ikke bare skrevet.

Her har mennesker skabt familier, ført politik, holdt store selskaber, arbejdet på markerne og levet gennem krige, fred, traditioner og skiftende tider. Hver epoke i vores historie har sat sit præ, og i dag står Schackenborg som et kulturhistorisk pejlemærke i Sønderjylland. I dag hviler alt det under dine fødder, når du går ind gennem portene. Historien er vævet ind i væggene, i parken, brostenene og i stilheden i naturen.

Og netop denne stemning den der blanding af storhed, nærvær og sønderjysk ro er det, der gør et besøg, en middag eller et ophold på Schackenborg Slot og Slotskro til noget ganske særligt.
Velkommen til fortællingen om et slot, der stadig lever.

Før Schackenborg blev til Schackenborg
Den frodige jod og strategiske beliggenhed har siden oldtiden gjort området omkring Schackenborg både attraktivt og rigt. Det kan blandt andet ses i eksemplet med Guldhornene. Danmarks mest sensationelle guldfund, der blev fundet tæt på Schackenborg og kan dateres tilbage til 400-tallet. Hornene fortæller os om et område, der allerede i den germanske jernalder var både rigt og betydningsfuldt.

Selvom Schackenborgs tidligste historie er forbundet med stor usikkerhed, så er der meget, der tyder på, at der omkring 1015 har ligget et fæstningsværk og endnu tidligere en storgård. Men fra 1200-tallet bliver historien om Møgeltønder og Schackenborg langt mere konkret. Borgen Møgeltønderhus nævnes for første gang på skrift i 1234.
Over 400 år senere blev netop denne borg givet til Hans Schack af Kong Frederik den III og sådan blev Schackenborg Slot født.

Book rundvisning

Læs mere

Læs mindre

Møgeltønderhus

Borgen, bisperne og magten i middelalderen

Da Møgeltønderhus blev opført i højmiddelalderen i 1200-tallet, var kirken en af de største og stærkeste magtfaktorer i Danmark. Bisperne var ikke blot åndelige ledere, men også politiske aktører, herremænd og dommere med både verdslig og kirkeretlig magt. Kirken var organiseret i bispedømmer med enorme jordbesiddelser, og biskopperne spillede en afgørende rolle i rigets administration og magtbalance.

Møgeltønderhus, de tilhørende landområder og hele byen Møgeltønder var ejet af biskoppen i Ribe. Beslutningen om at opføre en borg netop her, var ingen tilfældighed, selvom det var en hel dagsrejse fra Ribe. Møgeltønderhus fungerede som bispedømmets sydlige forpost og havde en vigtig strategisk placering i forhold til at beskytte vandvejen fra Vidåen til Tønder og som et værn mod trusler fra syd.

Livet omkring borgen
Jorden omkring Møgeltønderhus blev dyrket af fæstebønder. De havde ret til at bruge jord og bygninger, men skulle til gengæld betale landgilde, der var årlig afgift, til jordejeren og udføre hoveri, altså pligtarbejde, for godset og driften heraf.
Men bøndernes prøvelser sluttede ikke der. De skulle nemlig også betale skat til kongen og tiende til kirken. Tiende udgjorde en tiendedel af årets høst og var en del af kirkens indtægtsgrundlag. Miderne blev blandt andet brugt til opførelsen af kirker landet over, heriblandt Møgeltønder Kirke, der i dag er Danmarks næststørste landsbykirke.

Et magtcentrum i grænselandet
Møgeltønderhus var således mere end blot en borg. Det var et administrativt, økonomisk og strategisk centrum i grænselandet. Et sted hvor kirkelig magt, verdslige interesser og hverdagens hårde arbejde levede side om side.
Her blev grundstenen lagt til fortællingen om Schackenborg – et sted præget af magt, ansvar og en betydning, der rakte langt ud over lokale grænser.

Læs mere

Læs mindre

En ægte middelalderborg

Vi kender ikke det præcise udseende af den oprindelige middelalderborg Møgeltønderhus.
Gennem århundreder er borgen blevet ombygget, nedbrudt og genopført, og meget er forsvundet med tiden. Det eneste, vi ved med sikkerhed er, at Møgeltønderhus var en ægte middelalderborg. Borgen havde det, borge nu engang har. Tårn, fangekælder og fruerstue og så selvfølgelig en beskyttende, vred voldgrav. Det var et sted bygget til kontrol, forsvar og administration i urolige tider.

I dag er der kun bevaret ganske få middelalderlige bygningsrester fra det oprindelige Møgeltønderhus.
Et af disse fortidsspor kan opleves helt tæt på. Når et let lag sne falder på den indre borggård ved Schackenborg Slot og hurtigt smelter igen, er der et område på cirka 12 x 12 meter, hvor sneen bliver liggende lidt længere. Noget under brostenene holder kulden fast.
Måske gemmer der sig her fundamentet til Møgeltønderhus’ store tårn. Måske noget andet. Svaret ligger stadig skjult – sammen med mange andre fortællinger – under Schackenborgs fundament.

Magt, ansvar og misbrug

Visionære mænd og bondeplagere

I de følgende godt 125 år gennemlevede Møgeltønderhus en omskiftelig tilværelse med skiftende kongelige lensmænd og adelige ejere. Her ændrede borgens betydning sig og det område, den vogtede. Det samme gjorde livsvilkårene for de mennesker, der levede og arbejdede på egnen.
Lensmændenes tilgang til deres magt og ansvar var vidt forskellige. Nogle af dem forstod betydningen af langsigtet udvikling, mens andre udnyttede deres position til egen fordel – ofte på bøndernes bekostning.

En af de mere fremsynede beboere på borgen var Detlef Ahlefeldt. Han var både initiativrig og dygtig og satte gang i en omfattende restaurering af Møgeltønderhus. Han var også manden bag digerne ved blandt andet Højer og Rudbøl og blev dermed en central figur i begyndelsen på inddæmningen af den sønderjyske marsk. Ahlefeldt var desuden modstander af at overbebyrde bønderne i hans len med arbejde, hvilket langt fra var en selvfølgelighed på hans tid.

Den selvfølgelighed var ikke en del af Bendix Rantzaus virke. Han fungerede først som lensmand og købte siden Møgeltønderhus af kongen. I perioden fra 1573 til 1599 blev livet markant hårdere for de lokale bønder. Hoveriet og landgilden blev sat kraftigt i vejret, og Rantzau tøvede ikke med at anvende hårdhændede metoder og straf over for dem, der gjorde modstand.
Rygtet som en vaskeægte bondeplager fulgte ham og bønderne klagede gentagende gange direkte til kongen. Først i 1599 blev der sat en stopper for Rantzaus metoder, da Christian IV købte lenet tilbage for 70.000 rigsdaler. Dermed vendte Møgeltønderhus tilbage til kongen og blev igen administreret af en kongeligt udpeget lensmand.

Og sådan forblev det frem til 1661. Her førte nye dramatiske begivenheder i Danmarks historie frem til et afgørende vendepunkt.
En krigshelt trådte ind på scenen. Møgeltønderhus stod foran sin største forvandling, da det gik fra borg til slot.

Læs mere

Læs mindre

Kampen mellem kongen og kirken

Møgeltønderhus kommer på kongens hænder

Langt op i middelalderen gik kirke og kongemagt ubesværet hånd i hånd. Kongerne sikrede kirken store jordbesiddelser, og både kongemagt og adel stod bag den omfattende bygningsaktivitet, der gav Danmark kirker i hvert eneste sogn.
Til gengæld spillede kirken en central rolle i opbygningen af statsadministrationen. Men i slutningen af middelalderen voksede den katolske kirkes magt til en størrelse, hvor den ikke længere blot indordnede sig under kongen. Det blev selvfølgelig et problem for Kongen, men også adelen og de selvejende bønder oplevede kirken som en stadig større konkurrent i kampen om jorden.

I begyndelsen af 1500-tallet begyndte nye strømninger at komme til landet sydfra. Med kravene fra den tyske præst Martin Luther om en reform af den katolske kirke blæste nye vinde ind overe både Danmark og resten af Europa.
Konflikten mellem den katolske kirke og reformatorerne kulminerede i Danmark under Grevens Fejde i årene 1534–1536. Her stod de to trosretninger direkte over for hinanden, og sejren tilfaldt tilhængerne af Reformationen.

Med Reformationen i 1536 blev både middelalderen og den katolske kirkes tid i Danmark afsluttet. Kirkens enorme ejendomme blev overført til kronen, og det gjaldt også Møgeltønderhus.
I denne forbindelse måtte den sidste bispelige foged aflevere borgen og godset til en lensmand udpeget af kongen. Det blev Detlef Ahlefeldt, der som den første fik Møgeltønderhus i pant som mod en årlig betaling. Dermed kunne et nyt kapitel i Schackenborgs historie begynde.

Læs mere

Læs mindre

Fra krigshelt til slotsherre

Da Hans Schack fik Schackenborg

Schackenborg Slot blev opført i 1664 på fundamentet af den gamle borg Møgeltønderhus. Slottet blev bygget af lensgreve og rigsfeltherre Hans Schack, som havde fået Møgeltønder len overdraget af kong Frederik III som belønning for sin indsats for riget.
Hans Schack blev født i 1609 ind i en nordtysk adelsslægt og begyndte sin karriere i militæret allerede som 13-årig. Gennem en lang og bemærkelsesværdig karriere opbyggede han et ry som en særdeles dygtig feltherre med særlig ekspertise i fæstningsanlæg og militær strategi.
Hans Schacks evner førte ham i krigstjeneste i både Sverige, Tyskland og Frankrig, før han fik en fremtrædende position i den danske hær. Her blev han en loyal og vigtig støtte for den danske konge, som til gengæld belønnede ham med betydningsfulde poster, ordener og omfattende jordbesiddelser – herunder altså Møgeltønder len. Schack blev udnævnt til feltmarskal og opnåede stor popularitet i befolkningen. Han udviklede sig til en af rigets mest magtfulde mænd. I 1663 modtog han Danmarks fornemste orden, Elefantordenen, og i 1671 blev han ophøjet til greve og dermed en del af den danske adel.

Fra ruin til barokslot
Efter svenskekrigene stod det skidt til med Møgeltønderhus, der næsten var en ruin. Hans Schack valgte derfor at rive størstedelen af de gamle bygninger ned og opføre et nyt slot på borgens fundament.
Men enkelte af bygningens dele lod han blive stående. Fruerhuset, der i dag udgør Schackenborgs sydfløj, blev bevaret, ligesom Porthuset og den omgivende voldgrav. Med Hans Schacks store viden om fæstningsbyggeri og forsvar in mente, har det nok været et ganske bevidst valg.
Schackenborg blev opført som et trefløjet barokslot, hvilket var tidens dominerende arkitektoniske stil. Oprindeligt fremstod slottet i røde mursten, men i 1750’erne fik det sit nuværende udtryk med pudsede, hvide facader.

Familieliv og nyt navn
Hans Schack og hans hustru Anna Blome flyttede ind på slottet i 1668. I 1671, da Hans Schack blev ophøjet til lensgreve, fik slottet sit nuværende navn: Schackenborg.
Parret fik syv børn, men oplevede også stor personlig sorg, da fem af børnene døde i en tid, hvor sygdom og høj børnedødelighed var en del af livsvilkårene – selv for de mest privilegerede.

Et samlet gods
Schackenborgs jorder var oprindeligt spredt over et stort område. For at skabe et mere sammenhængende gods opkøbte Hans Schack løbende nye besiddelser. Allerede i 1661 købte han det gamle bispegods ved Ballum, og i 1664 fulgte købet af Gram Slot. Dertil ejede han godser og jord flere andre steder i Danmark.
Dermed lagde Hans Schack grundstenen til det Schackenborg, vi kender i dag ikke blot som slot, men som et samlet landskab af magt, historie og ansvar.

Book rundvisning

Læs mere

Læs mindre

En slægt, et slot og et ansvar

11 generationer Schack på Schackenborg

Da Hans Schack døde af sygdom den 27. februar 1676, blev han begravet med stor pomp og pragt i Trinitatis Kirke, ganske som det sig hør og bør for en af Danmarks mest betydningsfulde feltherrer.
Han efterlod sig en markant arv i form af grevskabet Schackenborg og omkring 2.500 tønder land. En arv, der i de følgende århundreder blev båret videre af hans efterkommere og satte rammerne for liv, drift og udvikling på Schackenborg gennem de næste 11 generationer.

Schackenborg gik først i arv til Hans Schacks søn Otto Didrik Schack, som også havde tætte bånd til det danske kongehus. Otto Didrik døde dog allerede i 1682, hvorefter hans enke, Sophie Dorothea Schack, overtog ansvaret for Schackenborg.
Hun satte sit tydelige præg på stedet og forskønnede både selve slottet og omgivelserne. Parken syd for Schackenborg langs vejen ind mod Møgeltønder – i dag kendt som Den ydre Slotshave – er et af de mest tydelige eksempler på Sophie Dorotheas tid i spidsen for Schackenborg.

Stærke personligheder og store fortællinger
Sådan fortsatte historien på Schackenborg, hvor hver generation satte sit eget aftryk. Nogle trådte særligt frem i historien, mens andre gjorde mindre væsen af sig.
Hans Schack II fik tilnavnet Sølvarmen, efter at han mistede en arm i kamp og fik erstattet den med en protese af sølv. Hans enkegrevinde, Anna Sophie Schack, blev kendt som Den Onde Grevinde. Det var et øgenavn, der dækkede over hendes usædvanligt hårde ledelse af både familie og gods. Trods hendes dårlige ry var hun en af sin tids stærkeste kvinder og endte som en af Danmarks største jordbesiddere.
I 1800-tallet trådte Hans Schack V frem som både anerkendt ægyptolog og dygtig fotograf. Det var også ham, der i 1870’erne gennemførte overgangen fra arvefæste til ejendom på Schackenborg og udvidede godset med nye ejendomme.

Schackenborg i en brydningstid
Hans søn, Otto Didrik Schack V, spillede en central rolle i en vanskelig periode for både for Schackenborg og for Sønderjylland. I årene efter nederlaget i 1864 var området blevet en fjern provins i det stortyske kejserrige, og senere fulgte en ny og kompleks tid efter genforeningen.
Otto Didrik Schack udviste stor forståelse for det tyske mindretal, som med den nye grænsedragning var blevet danske borgere. Han arbejdede målrettet for at skabe balance og forsoning i grænselandet og var en højt respekteret amtmand i Tønder frem til sin død i 1949.

Den sidste Schack på Schackenborg
Den sidste Schack, der boede på Schackenborg, var Hans Schack VI, eneste søn af Otto Didrik Schack. Han var gift med Karin Grethe Olsen, og da parret ikke fik børn, traf Hans Schack VI en afgørende beslutning for slottets fremtid.
I 1978 overdrog han Schackenborg til Prins Joachim, som dengang blot var ni år gammel. Dermed satte han et punktum for Schack-slægtens 11 generationer lange historie på Schackenborg og et nyt kapitel kunne begynde.

Hans Schack VI døde i år 2000, 70 år gammel, og blev begravet på Møgeltønder Kirkegård.

Læs mere

Læs mindre

Et monument over landbrug, håndværk og historie

Slotfeltladen

Omgivet af marker uden for Møgeltønder og Schackenborg Slots mure ligger den imponerende Slotfeltlade. Det er en bygning, der i både skala og udtryk vidner om Schackenborgs historie som et af Danmarks største landbrug.
I dag er Slotfeltladen et populært udflugtsmål og bruges til udstillinger og kulturelle aktiviteter. Som besøgende kan man også opleve en kortfilm, der fortæller historien om restaureringen af Slotfeltladen, Schackenborg og ikke mindst fundene af de berømte guldhorn.

Fra lade til kulturarv
Slotfeltladen blev opført i midten af 1800-tallet, i en periode hvor Schackenborgs landbrug var blandt landets mest omfangsrige og største. Laden blev anvendt til opbevaring af blandt andet halm og var i aktiv brug helt frem til 2008. Bygningens størrelse og funktion stillede særlige krav til konstruktionen. Slotfeltladen er opført efter samme grundprincipper som en basilika, det er en byggeteknik, der gør det muligt at skabe store, åbne rum under høje tage.

En særlig byggeteknik
I midten af 1800-tallet kendte man endnu ikke til limtræ. I stedet anvendte man massive træplanker, der blev skruet sammen for at opnå den nødvendige styrke og spændvidde. Denne teknik gjorde det muligt at opføre store tagkonstruktioner og kuppellignende rum.
Metoden var inspireret af italiensk byggetradition og blev blandt andet brugt i opførelsen af flere kendte basilikaer i Sydeuropa. I Danmark er der kun ganske få bygninger, der er opført efter samme princip, en af dem er kuplen på Christiansborg Slotskirke.
Slotfeltladen er desuden Danmarks største stråtækte lade, hvilket i sig selv gør bygningen enestående og et besøg værd.

En nænsom restaurering
En omfattende restaurering af Slotfeltladen blev muliggjort med støtte fra Realdania og ECCO. Projektet strakte sig over to år og havde et samlet budget på cirka 9 millioner kroner.
I 2015 bidrog Realdania desuden til finansieringen af en større reparation, efter at laden havde taget skade under stormen i 2013. Restaureringen blev gennemført med stor respekt for bygningens oprindelige udtryk og håndværksmæssige detaljer.

På udvalgte dage er Slotfeltladen åben for offentligheden. Her kan bygningens opleves indefra, hvor den imponerende dimensioner og særlige atmosfære virkelig kommer til sin ret.

Læs mere

Læs mindre

Et fund, der rakte ind i evigheden

Guldhornene på Schackenborg

Da den unge pige Kirstine Svendsdatter den 20. juli 1639 var på vej mod Møgeltønder, gjorde hun et fund, hun umuligt kunne ane betydningen af. Ved Gallenhus tæt på Schackenborg Slot fandt hun et gammelt horn. Et lidt ligegyldigt jægerhorn var den første antagelse.

I virkeligheden havde hun netop samlet et af Danmarkshistoriens største guldfund op fra jorden.

95 år senere, den 21. april 1734, blev det andet guldhorn fundet på samme mark. Denne gang var det husmanden Erik Lassen, der gjorde det sensationelle fund.

Begge horn stemmede fra den germanske jernalder i 400-tallet og var rigt udsmykket med indviklede motiver af mennesker, dyr og mytiske væsner udført med en kunstfærdighed, der vidner om både stor håndværksmæssig kunnen og rituel betydning. Og så var de selvfølgelig dækket af guld.

Tyveriet, der chokerede nationen
Finderne blev belønnet, den ene med rigsdaler, den anden med et skørt, mens hornene blev overgivet til kongen og opbevaret på Det kongelige Kunstkammer i København. Hornene fik hurtig stor betydning og blev et symbol for den danske nationalromantik. De spiller også hovedrollen i Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene.
Den store mængde guld viste sig siden at være en for stor fristelse. Den 6. maj 1802 stjal den fattige guldsmed og urmager Niels Heidenreich guldhornene.
Inden tyveriet blev opdaget, nåede han at smelte hornene om. Originalerne gik dermed tabt for altid, men fortællingen og myterne om dem voksede.

Kopier, forsvinding og genfinding
Guldhornene er siden blevet kopieret flere gange. Og stjålet.
En af de tidligste kopier fra 1800-tallet blev i 2007 stjålet, da hornene var udlånt af Nationalmuseet til udstillingen Kongernes Jelling. Tyvene troede, at hornene var udført i massivt guld, men i virkeligheden var de lavet af forgyldt sølv. Hornene blev heldigvis fundet igen og befinder sig i dag på Nationalmuseet, hvor de fortsat fascinerer besøgende.

Guldhornene på Schackenborg i dag
Guldhornenes historie er fortsat en del af Schackenborgs levende fortælling. I et af slottets mest imponerende rum, Den Røde Stue, hænger et portræt af Prins Joachim sammen med en reproduktion af guldhornene.

De samme kopier af guldhornene står også i slottets smukke Vinterstue, og kan opleves under en af vores spændende rundvisninger på slottet. Her knyttes trådende mellem fortiden og nutiden sammen, der hvor historien skete.

Book Rundvisning

Læs mere

Læs mindre

Historien om Schackenborg

Glæd én, du holder af, med et gavekort til Schackenborg

Schackenborg Slot

Bo i en suite uden ekstra betaling

Historien om Schackenborg

Glæd én, du holder af, med et gavekort til Schackenborg

Gå ikke glip af de næste oplevelser på Schackenborg

Bo i en suite uden ekstra betaling