På Slotskroen byder Brasseriet og Gourmetrestauranten på hver sin oplevelse. Begge restauranter er indrettet med respekt for husets historie og med plads til at nyde maden og selskabet.
I Brasseriet kan I nyde en frokost med lokale råvarer, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager og en à la carte-middag om aftenen. Måske efter en tur gennem Møgeltønder eller en rundvisning på Schackenborg Slot.
I Gourmetrestauranten venter fem eller syv serveringer på udvalgte dage. Her får sæsonens råvarer, inspirationen fra Vadehavet og køkkenets håndværk lov til at folde sig ud i en menu, som I kan nyde i ro og mag.
Overnatter I på Slotskroen, begynder næste morgen med morgenmad med sønderjyske specialiteter.